Jeg har ladet mig overbevise af en vagtlæge?!

Han er ikke min egen læge, jeg har måske mødt manden én eller to gange før, i forbindelse med et tjek hos lægevagten, hvor et besøg hos egen læge ikke var en mulighed, men alligevel gjorde han mig bevidst om nogle ting, da jeg i dag skulle forbi dernede grundet slem sygdom i min hals. Det er ikke halsbetændelse, men jeg kunne i hvert fald ikke snakke, trække vejret eller synke. Han var så sød at give mig noget for det alligevel, fordi jeg på tirsdag skal til min sidste eksamen og have min hue på hovedet.
Jeg ligger pt. i min seng med voldsomt synkebesvær. Jeg burde læse op til min dansk eksamen, men jeg har ikke hovedet og koncentrationen med mig de her dage – Jeg håber det vender i løbet af weekenden, så jeg kan få en ok karakter på tirsdag!
Jeg var til engelsk eksamen for leden dag, også her var jeg syg, men trods det, og at jeg havde siddet oppe hele natten med eksamenslæsning, fik jeg 7, så jeg er tilfreds!

Anyways, indlægget skulle faktisk handle om noget helt andet, nemlig noget lægen spurgte mig om, da han skulle pode min hals, for at tjekke for halsbetændelse.
“Ryger du” spurgte han.
Jeg har røget i rigtig mange år, faktisk siden jeg var 12-13 år gammel (nu er jeg 21) Jeg har røget meget i perioder, sådan oppe omkring en pakke om dagen – Føj, jeg ved det godt.
Som ryger ved jeg godt hvor skadeligt det er for min krop og mit helbred, men stopper jeg af den grund – Næ… Desværre. Jeg er simpelthen så afhængig af det skidt og nøj, hvor er det altså ærgerligt! Tænk sig, hvis jeg aldrig var startet. Jeg startede faktisk, for at skade mig selv, påføre mig selv en straf. Jeg var ikke særligt gammel, jeg havde spiseforstyrrelse, jeg var meget alene, jeg begyndte at skære i mig selv. Det var hér rygningen startede. Jeg var ikke erfaren på det område, og var derfor ikke klar over at man kunne blive decideret afhængig af at ryge, så jeg brugte det som en straf, i stedet for at skære i min hud. Få uger senere startede jeg med at skære i mig selv igen, men smøgerne havde jeg ikke smidt fra mig. Siden har de fulgt mig, og de nænner tydeligvis ikke at give slip.
De sataner hjælper mig når jeg er stresset, de hjælper når jeg er nervøs, de hjælper når jeg er irriteret, de hjælper når jeg har en elendig dag, hvilket jeg tit har, i forbindelse med min personlighedsforstyrrelse.
MEN. tydeligvis gør de også alting meget værre.
For første gang, har en fagperson fortalt mig, hvor slem min rygning faktisk er. Normalt har en læge aldrig kommenteret på noget som helst, og derfor har jeg aldrig rigtigt tænkt over det. Vagtlægen så ikke glad ud da han sagde: dine tænder er skadede og slimhinder er også tydeligt berørte af din rygning. Han anbefalede mig direkte at stoppe, hvortil han forklarede mig at min hud vil ældes meget hurtigere end den ellers ville have gjort, hvis jeg var ikke-ryger.

Hvor svært kan det egentlig være at give afkald på cigaretterne? Efter blot 2-3 dage vil nikotinen være ude af kroppen – så kan man jo nærmest ikke være afhængig af dét længere. Jeg tror rygning er sværere at slippe, fordi man er vant til at ryge på bestemte tidspunkter, i bestemte selskaber, for godt smager det altså ikke, og når man ikke har røget i nogle dage, hvilket jeg ikke har grundet sygdom, så vender ens lugtesans langsomt tilbage, og føj hvor lugter mine jakker og mit tøj egentlig ret ulækkert.
Min kæreste er antiryger, så jeg forstår slet ikke hvordan han kan holde min rygning ud. Jeg har sommetider hørt folk sige “At kysse en ryger, er som at slikke et askebæger” – i mine ører, lyder det altså ikke specielt indbydende?

Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg vil stoppe med at ryge, prompte, den dag jeg bliver gravid og vil beholde mit barn, da jeg altid er blevet noget ked af billederne på cigaretpakkerne, hvorpå der ses et foster i en livmoder, med en cigaret i munden. Børn har ret til selv at vælge, men eftersom deres mor ryger, gør de det også – Det billede kan jeg slet ikke få ud af mit hovede. Billederne med sorte lunger osv. osv. påvirker mig slet ikke på samme måde. Jeg er ikke gravid, men vagtlægens anbefaling har alligevel gjort, at jeg vil starte seriøst på et rygestop når studenterkørslen er ovre – dvs. om 13 dage (d. 1. juli)

Indtil da, må jeg “nyde” de sidste cigaretter, og tænke over andre ting at give mig til, når jeg får lyst til en smøg.

Nogle gode råd til rygestop?