Nu er det ved at være et stykke tid siden, at jeg sidst har skrevet et blog indlæg. Der er sket en del ting på det seneste, og tiden har ikke rigtigt været der til at skrive på bloggen.

Det vigtigste som er sket den seneste måned var, da min lillebror fik sin hue på d. 19. juni efter 3 års slid på STX.
Jeg gav ham sin hue på, men det var jeg ikke ene om. Min lillebror, som forresten hedder Jonas, fortalte først d. 19. hvem der skulle give ham huen på. Jeg derimod vidste det allerede 2 måneder inden min sidste eksamen – Stor forskel på mig og min bror.
Anyways. Jonas kom ud fra sin sidste eksamen, og vi stod med flag. Jonas havde stadig ikke fortalt hvem der egentlig skulle give ham huen på, så vi var spændte.
Det endte med at blive vores mor, vores far og jeg. Så vi tre tog i hver sin side af huen og så fik vi sat den på hovedet af en meget lettet og glad student. Det så dog lidt sjovt ud, eftersom min bror er næsten 2 meter høj. Han måtte bøje sig ned i knæ.

Stort tillykke til alle årets studenter og studiner!
Jeg håber i alle har haft nogle pisse fede dage med huen på hovedet!

Ud over at min lillebror er blevet student, som er helt fantastisk, så tror jeg faktisk jeg er blevet mere klar over min egen fremtid.
Endnu engang er min terapi i Brønderslev blevet sat på pause, måske op til halvandet år – Knapt så fedt! Men sådan er det.
Jeg keder mig på kontanthjælp, og faktisk vil jeg bare gerne videre med mit liv nu. Nogle mennesker nyder at nasse på samfundet, som nogle vil kalde det. Jeg derimod, vil egentlig hellere have en lav SU og en videregående uddannelse – En værdig fremtid så at sige!
Nu har jeg gået hjemme i et år, siden jeg blev student sidste sommer. Dagene føles bare længere og længere for hver dag der går, og jeg bliver ældre og ældre. Jeg vil gerne have min uddannelse inden jeg er 80..
Jeg bliver godt nok kun 23 i år, men alligevel.

Tidligere har jeg nævnt, at jeg gerne vil være journalist, men den er jeg vidst ved at se bort fra igen.
Efter at uddannelsesloftet er blevet en del af det danske uddannelsessystem, er det ikke længere muligt for mig, at gå den vej jeg gerne ville.
Jeg ville gerne have læst på universitetet – Dansk og samfundsfag, og så søge ind på journalisthøjskolen dernæst. Sådan kan man ikke gøre længere, grundet uddannelsesloftet, og uden uni delen tror jeg ALRIG jeg kommer igennem nåleøjet til at blive journalist.
Til gengæld er jeg ud over at være glad for at skrive, også rigtig glad for at tegne og generelt være kreativ. Jeg har tegnet RIGTIG meget mens jeg har været på kontanthjælp, dog på papir med en blyant. Nu har jeg anskaffet mig en Wacom tablet, og tegner nu i stedet i Photoshop. Det kræver lidt at vende sig til dét, når man har været vant til et stykke A4 og en stiftblyant.
Med denne kreativ egenskab, har jeg nu en delvis plan om at uddanne mig til grafisk designer, nærmere betegnet “Grafisk designteknolog”.
Denne uddannelse tager 2 år og foregår blandt andet på UCN i Aalborg, hvilket jo er ret heldigt, eftersom min kæreste og jeg gerne vil flytte til derned.
Jeg kan desværre først søge ind til næste år i februar, så ind til da, må jeg se om jeg ikke kan finde et arbejde, eller måske starte en webshop og sælge mine projekter.

God sommer!

Jeg lovede jo faktisk at komme med løbende updates omkring min brug af App’en “Hellomind” – Hvor jeg gennem et forløb med 10 hypnose sessioner, forhåbentligt kan få styr på min angst for at køre bil.
Jeg er slet ikke halvvejs igennem hypnosen endnu, faktisk har jeg kun gennemført tre af sessionerne. Jeg skal være bedre til at huske dem!

Når det kommer til hypnose, er jeg virkelig dårlig til at slappe af. Den første session, gik ikke super godt for mig, da jeg havde tankerne alle mulige andre steder henne, tror jeg.
Men nu hvor jeg har taget et par sessioner mere, synes jeg at det bliver bedre og bedre, og jeg er helt klart blevet bedre til at slappe af under sessionerne, som varer ca. en halv time.

Taget i betragtning af, at jeg kun har gennemført 3/10 sessioner, så føler jeg egentlig allerede at der er sket ét eller andet. Jeg har det ikke så dårligt inden jeg skal ud og køre, hvilket jeg havde før. Jeg kan stadig opleve ubehag når jeg sidder bag rettet og kører, men slet ikke på samme måde som før, så jeg glæder mig til at se, hvordan det ser ud, når jeg er færdig med de sidste 7 sessioner, som jeg nok burde se at komme igang med. Hvis det er helt galt, må jeg jo købe 10 sessioner mere, for prisen er bestemt til at have med at gøre!
Jeg gav 69,- for 10 stk. og med i prisen får man en “hypnose stemme” som er rigtig behagelig, hvilket selvfølgelig er en del af pointen med hypnose.

Tjek mit første indlæg om angst for at køre bil, hér!

Jeg vil helt klart anbefale “Hellomind” til folk med fobier, lige som jeg 🙂
Der er tonsvis af forskellige sessioner og så er app’en super nem at håndtere!

D. 23. marts er det præcist 2 år siden, at min mormor drog herfra.
Det gør stadig hammerondt inden i mig, når jeg tænker på hende. Jeg savner hende jo, og det gør jeg hver dag. Nogle dage tænker jeg bare ikke så meget over det, fordi livet trods alt skal gå videre, selvom vi mister folk vi holder af. Jeg er dog sikker på, at min mormor stadig er her sammen med mig, hvis ikke i form af hendes sjæl, så i hvert fald i mit hjerte, og i mine tanker.

Hendes død var pinefuld, men også smukt, hvis man tager det symbolske i det hele med.
Det er bestemt ikke smukt at dø – Tværtimod. Det er noget af det mest grusomme, men noget man skal igennem, og det ved vi godt.
Det som rørte mig mest for 2 år siden var nok, at hun fik konstateret kræft på min fødselsdag. Hvorfor lige på den dag, og hvorfor overhovedet?
Hvorfor kunne min mormor ikke få lov at overleve, hvorfor skulle hun tages fra os, allerede nu?

Jeg var meget ked af det i perioden, hvor min mormor var syg. Jeg kunne ikke tale med hende om det, men jeg skrev lange breve til hende, som hun fik. På den måde kunne jeg forklare hende alt jeg gik med inde i mit hoved – Hun var jo trods alt min mormor, min gode ven.
I et brev til hende, ét af de sidste faktisk, skrev jeg til hende:
“Hvis jeg kunne love dig én ting, så ville jeg love dig, at du ikke skal være alene. Jeg vil ønske, at kunne holde din hånd, til dit hjerte ikke længere slår”
Det er svært at love sådan noget, for døden er uforudsigelig, men alligevel holdte jeg, hvad jeg gerne ville have lovet.
Min mormor fik det dårligere og dårlige, og det endte med, at min mor, min onkel og jeg sad hos hende en hel nat. Vi sov lidt på skift, men sad ellers omkring hendes seng, hvor hun lå helt stille og træk vejret ganske svagt. Jeg klemte stille hendes hånd, og jeg slap den ikke, med mindre jeg skulle på toilettet.
Da hun d. 23. marts kl. 08:44 trak vejret for sidste gang, holdt jeg stadig hendes hånd, som jeg havde lovet hende. Det var hårdt, og tårerne trillede ned over mine kinder. Det gjorde de også flere dage derefter. Det gjorde så ondt, og det var så uretfærdigt.

Jeg hjalp med at løfte låget på hendes kiste – Jeg satte hendes urne ned i jorden. Alle de ting gjorde jeg, og det var hårdt, men det betyder alligevel alverden.

Min mormor er min engel i himmelen.

Dine forældre er ikke dine fjender. De gør det så godt de kan, men det er heller ikke nemt for dem, at håndtere dig i den alder du er i nu. Du er besværlig, men det ændrer sig med tiden. Værdsæt dine forældre – For det meste, hvis ikke altid, har de ret.

Hvis noget føles forkert, så lad være. Du får intet ud af, at presse dig selv, tværtimod.

Og, husk nu at vælg dine venner med omhu. Lad være med at være så godtroende. Lad være med at fortæl alle dine dybeste hemmeligheder til folk du kun lige har mødt. De vil bruge det hele i mod dig, for at få dig til at se værre ud end dem.

Mobbere er ødelagte mennesker. Hør ikke på deres onde ord, og lad dig ikke påvirke af deres handlinger. Jeg ved godt, at det gør ondt, men det er ikke dig der er forkert – Det er dem.

Jeg ved godt at teenagere skal prøve grænser af, men hør på dine forældre, når de råder dig til at slappe lidt af. Dit hår er smukt. Det er langt, det er lyst, det er kraftigt, og mange piger drømmer om et hår som dit. Lad være med at låse badeværelse døren, med en fortynder saks og en pakke med billig sort hårfarve. Bare stop, for du vil virkelig ærgrer dig, når du bliver ældre.
Ærligt, så bør du bare stoppe dit overforbrug af hårfarve. Du er smuk, præcist som du er.

Tænk over, at du har blond hår, og altså heller ikke har den mørkeste hud i verden. Faktisk er du rigtig bleg. Når du alligevel vælger at bruge makeup, i det her tilfælde foundation, så lad være med at bruge en farve, som er mørkere end din hud. Det ser forfærdeligt ud, og de som holder af dig, vil fortælle dig det. Bliv ikke sur, hvis din mor kommentere på din kant af foundation, som skiller dit ansigt fra din hals.

Tillad dig selv, ikke altid at hige efter at være perfekt. Det er helt fint at have løst tøj på i skole. Det er ok ikke at glatte dit hår hver morgen. En løs knold og ingen mascara ser faktisk helt fint ud.

Skolens populære pige, som datede dit crush og fik alles opmærksomhed, hun lever nu et liv hun ikke har lyst til. Hun ville elske at opleve den frihed du har nu. Hun ville elske at være nået dertil hvor du er.
Lad være med at påvirke dig af, hvordan folk er nu. En dag vil i leve hvert jeres liv. Måske ser du dem aldrig igen. Jeg ved godt at nogle mennesker kan være ubehagelige lige nu, men også de vil forhåbentligt ændre sig.

Og du vil også ændre dig – Gudskelov for det!

Lyt altid til dit hjerte. Kun dét kan fortælle dig, hvad du skal gøre, og hvad du ikke skal gøre.

// 22 årige dig

Endelig skal jeg igang med min behandling igen!
Til de som ikke ved det, lider jeg af personlighedsforstyrrelsen Borderline.
Jeg oprettede denne blog i sin tid, for også at skrive om min sygdom, samt behandling, for måske at kunne hjælpe andre i samme båd som jeg – Hvad enten det er patienter eller pårørende.
Jeg synes selv, at sygdommen er helt vildt svær at forstå og sætte sig ind i. Jeg forstår stadig ikke helt hvad jeg egentlig fejler, hvorfor jeg gør som jeg gøre, reagerer som jeg gør osv.
Alle de spørgsmål som jeg selv sidder med, får jeg snart svar på, og jeg glæder mig helt vildt, men er samtidigt også nervøs. Jeg har selvfølgelig en forventning til, at jeg vil blive bedre til at håndtere min sygdom, når jeg kommer i behandling, eller at jeg en dag helt slipper af med den. Borderline er en hård nød at knække, men de fleste kan, med en ordentlig behandling, nå dertil, hvor man kan leve et værdigt liv. Når jeg nu skriver værdigt, mener jeg i form af at kunne gøre de ting, som andre gør. Jeg v il rigtig gerne på en videregående uddannelse, have et job og lignende, men det kan jeg simpelthen ikke lige pt. på grund af min sygdom. Nogle dage, kan jeg stå op og tænke, Hey! Jeg kan da sagtens klare 37 timers arbejde om ugen, men dagen efter kan jeg måske have det helt vildt dårligt, og ligge under min dyne i flere dage, simpelthen fordi jeg er så deprimeret. Så nej, et fuldtidsjob eller en uddannelse som kræver meget af mig, kan ikke komme på tale lige nu, men jeg håber at det kan om et par år.
Den behandling jeg skal igennem, varer ca. 3 år, og består af et forløb med psykoeducation, individuel terapi og gruppeterapi.
Jeg starter ud med 3 måneders psykoeducation, og det er egentlig blot nogle timer, hvor vi patienter på holdet, får grundlæggende viden omkring den sygdom vi har tilfælles.
Terapien starter d. 22. marts, og derefter vil jeg løbende komme med indlæg omkring det hele, til de som kunne have interesse. Der er ikke vildt mange der lider af Borderline, men jeg ved, at jeg i hvert fald selv ville ønske, at jeg kunne læse på en blog, som blandt andet skrev om sygdommen, derfor vælger jeg selv at bryde tabuet, og gøre det!

Min blog skal selvfølgelig ikke kun handle om Borderline, men også alt muligt andet. Sygdom bliver simpelthen for trættende i længden, og skal ikke være det eneste mit liv drejer sig om, selvom det selvfølgelig er vigtigt at få et velfungerende liv, og en hverdag, hvor man ikke konstant er i skiftende humør, identitetskrise eller har angst for alverdens ting.

Når man læser overskriften, vil man sikkert med det samme tænke, mor, far og børn.
Lad mig lige skynde mig at sige, at det langt fra er hvad det handler om, men tæt derved.
Jeg har blot tænkt mig at lave et kort indlæg om vores lill chihuahua hvalp på 5 måneder.
Men lad mig også slå fast, at dét at have fået en hund, ikke er noget let job. Det er hårdt, meget hårdt, for han skal have opmærksomhed. Han skal ud og luftes, han skal have mad, vand, han piver og gør om natten. Han kan ikke være alene, han bliver sur når han skal køre bil. Jeg kunne blive ved. Til gengæld er han også en lille skat, som gør fremskridt hver evig eneste dag.
Det er super fint, når børn lærer at sige mor og far, men hey, det er da mindst lige så sejt, når en hundehvalp lærer kommandoer, som sit, dæk og giv pote!
Jeg er i hvert fald en stolt hundemor, hver gang min vovse lærer nye ting, eller gør fremskridt til hvalpetræning, når vi hver søndag mødes med andre hvalpe og deres ejere, til halvanden times træning. Det er benhårdt, men det hele værd!
Jeg vil rigtig gerne have flere små hunde herhjemme, men eftersom vi bor i en lille 36 kvm. lejlighed på en kollegium, er det ikke nu, det bliver aktuelt. Måske en gang i fremtiden, når vi får en større bolig, måske med have, kan vi investere i en legekammerat til vores dreng, som forresten hedder Hans! Det glemte jeg vidst at nævne! 🙂

Det her er nok det mest grænseoverskridende jeg kommer til at skrive om på min blog. Jeg har det fint med at skrive om andre pinlige ting, mine psykiske problemer og andre ting, for det er noget jeg har lært at leve med, og sagtens kan stå ved, men nu indrømmer jeg altså lige en ting om mig selv, for ellers tror jeg aldrig jeg lærer at leve med det.

Jeg har angst for at køre bil! Det virker helt åndssvagt inde i mit hoved, at man kan have angst for sådan en ting. Vi har en bil, og jeg slipper for at skulle tage offentligt transport, men egentlig vil jeg hellere tage toget og bussen, selvom jeg også har angst for offentlig transport. Wow, jeg har angst overfor mange ting, nu hvor jeg tænker over det.

Jeg har haft kørekort siden 2013, men efter jeg nu har mulighed for at køre bil hver dag, er det gået op for mig, at jeg faktisk er enormt bange for det. Jeg kan ryste og blive helt panisk, bare når jeg tænker på, at skulle sætte mig bag rattet i vores lille Fiat Punto. Jeg plejer at få min kæreste til at køre, for så slipper jeg trods alt for at se frygten i øjnene, hvilket egentlig er dumt, for så lærer jeg aldrig nogensinde at miste frygten for det.
Jeg er i den situation, at jeg skal bruge bilen ret tit, faktisk flere gange om ugen, hvor jeg skal køre et godt stykke, mellem Frederikshavn og Brønderslev.

Jeg har søgt lidt på Google, og det var også derigennem, jeg fandt ud af, at der er et navn for angsten for at køre bil – Amaxofobi.
Ja, nu indrømmer jeg det sgu! Jeg har amaxofobi, og jeg synes det er helt vildt pinligt at tale om, for jeg har jo fået mit kørekort, netop fordi jeg bestod en køreprøve, og dermed beviste, at jeg kan køre sikkert i trafikken.
For mig er problemet bare, at jeg ikke føler jeg har kontrol over min bil, men nærmere føler at den har kontrollen over mig, og det skal helt sikkert omvendes.

Jeg har derfor downloadet en app, som jeg har hørt en masse godt om. Måske kender nogle den.
App’en hedder “Hellomind”, og er en applikation med hypnose sessioner. Der er rigtig mange forskellige, og selvfølgelig også én til de som har angst for at køre bil.
Jeg har givet 69,- for 10 sessioner, som hver varer 25 minutter.
Nogle mennesker vil nok mene, at hypnose er noget værre pjat, men hvis man vælger at tro på at det virker, som jeg har gjort, så tror jeg på at det nok skal virke. Jeg har kun gennemført én session, så jeg glæder mig til at se hvordan mit forhold til min bil er, når jeg har gennemført de sidste.

Jeg opdaterer løbende, og kommer med en afsluttende vurdering af hele forløbet.

Hvis nogle af jer lider af en fobi, som i er rigtig kede af, f.eks. højdeskræk, fobi for nåle eller andet, så kan app’en hentes i Appstore, for de som har Iphone! 🙂

God søndag, og held og lykke med at komme jeres fobier til livs, hvis i ligesom jeg, tror på hypnose!

Hvad mangler du i dit klædeskab? 

Åh wow, jeg mangler alt, men gør vi ikke alle sammen dét?
Min kæreste vil nok mene, at jeg ikke behøver mere tøj, da jeg måske er ved at have lidt for meget, både i skabe og på tøj stativ.
Hvis jeg mangler noget, særligt meget, så kunne jeg egentlig godt bruge nogle nye bukser. Jeg har nok en del bukser, men jeg er gået hen og blevet lidt halvfed hen over julen, og flere af dem er skrumpet i tørretumbleren, fordi jeg ikke har styr på at indstille varmen – Ups.
Jeg vil rigtig gerne have et par Freddy Wr up bukser! De er virkelig smukke (Kan man godt sige det om bukser?)

Er der noget mad, du aldrig nogensinde spiser?
Hm, ja. Der er nok flere ting, men egentlig er jeg ikke længere så kræsen, som jeg var da jeg var mindre.
Dog skal jeg ALDRIG nogensinde spise Cordon Bleu igen. Jeg mindes engang da jeg var lille – Jeg spiste sådan en kødklat, og kastede op efterfølgende. Jeg mindes ikke hvorvidt jeg egentlig var syg på daværende tidspunkt, eller om kødet bare ikke faldt i god jord hos mig. MEN, jeg skal bare aldrig have det igen. Jeg kan ellers godt lide ost og skinke sammen (i toast), så jeg vil sikkert sagtens kunne spise Cordon Bleu idag, uden at brække mig.

Hvad var det sidste du købte?
Jeg tror det sidste jeg har købt, var en sele til min chihuahua. Han har desværre fået slemme sår, fra hans nuværende Julius K9 sele, så jeg venter nu på at modtage en anden med posten, som forhåbentligt ikke giver ham de samme problemer.

Hvordan var du som teenager?
No comments.
Ej, jeg var ganske forfærdelig, hvis man spørger mine forældre. Jeg var igennem rigtig mange faser, både personligt, psykisk, stilmæssigt osv. osv.
Jeg fandt så senere ud af, at jeg længe har haft en psykisk sygdom, som jeg fik diagnoseret da jeg var 19. Den har nok været skyld i mange af mine “flip” som teenager. Jeg havde det ikke nemt dengang, må jeg indrømme – Det er heldigvis blevet bedre med årene.

Hund vs. kat?
Jeg hader katte. Ikke som i, at jeg vil kaste med sten, hvis jeg skulle møde én, men jeg kan virkelig ikke lide dem. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, for jeg har altid haft kat. Jeg er vel egentlig vokset op med dem, og hunde.
Hunde er jeg til gengæld helt vild med. De er nok de sødeste væsner på den her planet. Jeg er vokset op med labrador hunde, som uden tvivl er de bedste venner i hele verden. Mine forældre har stadig to af slagsen, og de er så godhjertede begge to.
For en måneds tid siden købte min kæreste og jeg dog en chihuahua hvalp, som nu er 4 måneder gammel. Det er lidt noget andet end en labrador, som vejer omkring 35 kg, mens vores chihuahua max kommer til at veje 2,5 kg.
Hunde er hunde, og uanset størrelse er de lige så skønne.

foretrækker du at telefonere eller skrive sms beskeder?
Jeg er faktisk helt vildt dårlig til at tale i telefon. Jeg er dårlig til at tage telefonen, når folk ringer og jeg tager aldrig telefonen, hvis jeg ikke kender nummeret. Det har nok noget at gøre med min angst. At ringe til lægen, optikeren eller lignende er også temmelig angstprovokerende for mig, så jeg sender helst sms’er, de gange jeg kan komme til dét.
Skal jeg have fat i min mor, bliver det dog gennem opkald, og gerne 45 gange om dagen. Hun er nemlig skide dårlig til at svare på sms’er, så på dét punkt ligner jeg ikke min mor.

Hvor høj er du?
Ikke særligt høj – 1,64

Har du et skjult talent?
Haha, jeg ved ikke om jeg har et skjult talent. Det er ikke ét jeg selv kender til, hvis det skulle være tilfældet. Måske kan jeg æde 50 hotdogs på 5 minutter – Jeg burde give det et skud.
Ej. Jeg er god til at synge, og skrive – Det har jeg i hvert fald fået at vide. Jeg er enormt perfektionistisk, så jeg er rigtig god til at kritiserer mig selv, og lede efter fejl, som måske slet ikke er der. Jeg er vidst i mangel på selvtillid, hm.

Hvad er dit yndlings tøj og sko mærke?
Det ved jeg egentlig ikke helt. Jeg er helt vildt nærig, når det kommer til køb af tøj, men stadig elsker jeg, at bruge penge på det.
Jeg køber det meste af mit tøj i H&M, da jeg synes kvaliteten er i top! Jeg går dog gerne efter tøj på tilbud. De fleste af mine trøjer i mit skab, har kostet under 100,- i H&M, så jeg er fint tilfreds. Jeg synes f.eks. at 279,- er helt enormt mange penge for et par bukser, men der kan jeg dog alligevel godt gå på kompromis, haha! 😀
Jeg sidder stadig og funderer med tanken om, at købe et par Freddy Wr. up bukser til 749,-
Man får jo en vanvittigt fin numse med dem.
Mine yndlings sko, må være Converse. De er ikke super behagelige at gå i, i længere tid, men jeg elsker udseendet på dem.

Bider du negle? 
Det gør jeg ikke, nej, og har aldrig gjort det. Jeg elsker til gengæld neglelak, og har det altid på, så det har da ødelagt mine negle til tider. Jeg har andre dårlige vaner.
Jeg ryger, heldigvis ikke så meget som jeg førhen har gjort. Jeg har stadig brug for en cigaret i ny og næ, særligt på dårlige dage, så at stoppe rygningen, er lige nu ikke en mulighed for mit vedkommende.

• Jeg ryger….
  Har bestemt mig for at stoppe indenfor nærmere fremtid – Jeg har røget siden jeg var 12-13 år (Undskyyyld mor)
• Når jeg handler ind, særligt madvarer, tager jeg ALTID, uden undtagelser, det som står bagerst. Jeg ved egentlig ikke hvorfor – Jeg mindes ikke at mine forældre  nogensinde har gjort det, så det er ikke gennem dem jeg har den vane. Måske vil jeg ikke affinde mig med andres bakterier – I dont know, jeg er mærkelig, med mindre jeg ikke er ene om denne vane? 😀
• Jeg har en vane med, at jeg altid skal skrive små engelske sætninger i mellem alt det danske jeg skriver. Jeg har aldrig gjort det i en dansk stil selvfølgelig, da jeg altid har skrevet fint, korrekt og meget formelt i dansk. Hvorfor de engelske sætninger skal tilføjes, er mig en gåde. Det ser bare fint ud sommetider, haha!
• Næsten hver gang jeg tager et rent glas i skabet, skal jeg altid enten skylle det under hanen, eller puste mange gange ned i det, før jeg fylder det op med vand og drikker af det. Er det en dårlig vane eller bare OCD, med frygt for bakterier, ligesom den med varerne i supermarkedet?
• Jeg bider ikke negle og har aldrig gjort det, men jeg har alligevel en meget dårlig vane med hensyn til mine negle. Jeg piller ALT for meget ved dem, særligt når jeg har neglelak på, hvilket jeg faktisk altid har – Det sidder bare ikke på i mere end få timer, før det første allerede er pillet af, af åndssvage mig.
  For det meste kommer jeg i samme ruf til at totalt smadre mine stakkels, lange negle, som ender med at flække, knække, smuldre, brække, flænse i 1000 forskellige retninger og faconer – Det er den vane jeg allerhelst vil af med, pånær rygningen, for den skal jeg helt sikkert have lagt på hylden, som det absolut første!
• Jeg ved ikke om dette er en dårlig vane, eller bare en vane, men jeg bruger VIRKELIG meget læbepomade. Jeg kan nogle gange tage mig selv i at tage læbepomade på tre, eller flere gange, i løbet af få minutter. Jeg elsker altså bare læbepomade – specielt de som har tilsat duft eller Mentholatum, som er mit absolutte yndlings produkt til mine læber.
• Når jeg skal sove, må intet af min krop stikke ud over sengen. Jeg kan tage mig selv i, at blive meget paranoid hvis jeg pludselig kommer til at vippe min fod eller andet ud over sengekanten, for tænk nu hvis “Boogie man” tilfældigvis er under min seng, én af de nætter hvor min fod uheldigvis er kommet på afveje – Jeg har set for mange gyserfilm.
• Lad mig henvise til ovenstående: Jeg ser for mange gyserfilm.
  Jeg ser alt for mange gyserfilm, og jeg elsker dem,  men ender sommetider også med, at blive paranoid over dem og deres handling!

Min blog har endnu engang måtte stå stille for en tid – Denne gang på grund af endnu en omgang sygdom. Jeg troede endeligt, langt om længe at jeg var kureret, efter sidste gang, men nu efter studenterkørsel osv. er ovre er sygdommen kommet friskt tilbage – FEDT NOK!
Jeg har nu ligget og været ynkelig i en del dage, hvor min kæreste har serviceret mig i hoved og røv, klamt at sige sådan, men er det egentlig ikke sådan det skal lyde? Haha, misforstå mig bare, men jeg tror de fleste ved hvad jeg mener.
Jeg tror dog langt om længe, at det er ved at vende mod det bedre igen. Jeg skal holde studenterfest for noget familie på lørdag, så jeg SKAL bare være rask, og så beder jeg til at det her var sidste omgang for denne gang.. Hvis der sker mere med hensyn til mine mandler og deres størrelse, som mest af alt føles som to enorme tennisbolde og min hals som brænder så meget, at jeg kunne udsende ild som en drage, så må jeg nok gå den hårde veje og bede til lægerne om at fjerne de skide mandler, som tydeligvis kun er til besvær – For mit vedkommende i hvert fald! ØV.

Jeg ville egentlig skrive flere indlæg om min studentertid, det kommer efter på lørdag, satser jeg på, for til den tid har jeg alle billeder i hus, maden, alle de fine gaver jeg har fået, osv. Der bliver i hvert fald plads til et par indlæg eller 3. For mig er det vigtigt at skrive om de ting som virkelig betyder noget for én, og det at blive student, har for mig været en enorm kamp og jeg er så lykkelig for endelig at kunne kigge på min meget misfarvede, beskidte, dekorerede, men super fine blå hue, og vide: I DID IT!

De her dage drømmer jeg mig egentlig bare til de varme lande – for det vejr vi har herhjemme er bestemt ikke noget at råbe Hurra for, og det ser heller ikke ligefrem ud til, at det bliver bedre. Jeg håber stadig, for jeg nægter at ramme efteråret uden at have haft shorts på mine ben, udenfor!

Jeg håber i nyder jeres sommerferie, og til de som skal til udlandet og dase i den lækre sol, jeg hader jer lidt.