Som jeg skrev i et tidligere indlæg, var jeg blevet indkaldt til et møde med rektoren på det gymnasium jeg meldte mig ud af for et halvt år siden. Jeg tog altså til møde i tirsdags klokken 14. Jeg kan huske jeg var meget nervøs for mødet, og på et andet punkt vidste jeg godt hvad mødet ville føre til, for hun havde aldrig indkaldt mig, hvis hun ikke havde haft en løsning i tankerne!
Hun var ikke afvisende overfor mig, da jeg sad og fortalte hende, at jeg slet ikke kan finde ud af at være på kontanthjælp, at det kun gør alting værre, fordi jeg over alt i verden bare vil have min studentereksamen og komme på universitetet eller på journalisthøjskolen.
Vi snakkede lidt frem og tilbage omkring min HF eksamen. Da jeg har gået på HF-søfart i halvandet år, har jeg bestået to fag, så vi blev enige om, at jeg skal starte i 2.Q d. 12. august, så længe jeg bare er indforstået med at jeg skal læse op på min matematik eksamen på C niveau og til eksamen til jul.
Jeg må klemme ballerne sammen og virkelig vise mit uddannelses-sted og ikke mindst mig selv, at det er det her jeg VIL! Hvis jeg klarer mig igennem det, er jeg student til juni næste år! det ville ikke været andet end perfekt!

Fortsat god sommer til jer!

De seneste dage har jeg bemærket, at dette er blevet meget populært på de sociale medier. Semikolon, som før blot har været et tegn som forfattere skrev efter en sætning de egentlig havde afsluttet, men alligevel valgte at fortsætte, har nu bredt sig på især instagram, hvor folk under tagget #projectsemicolon, deler billeder af deres håndled med ar fra selvskade, hvor de siden har fået tatoveret eller selv tegnet et semikolon, som symbol på at deres liv ikke er slut endnu. En måde hvorpå at vise, at der stadig er håb og vilje for at kæmpe videre, selvom det kan være svært.
Jeg synes semikolon er et fint symbol på dét, og som tatovering vil den ikke fylde så meget. Jeg har selv fire tatoveringer indtil videre, én på hvert håndled, en på fingeren og én på mit bryst. Hver og én af dem betyder noget for mig. Den ene er bare en sommerfugl på min finger. Jeg fik den af min mor samme dag jeg blev 18 år. Den anden er et citat på mit bryst, tættest ved mit hjerte, hvor der står “A brother is af friend by nature” – Dette er selvfølgelig et symbol for min 3 år yngre biologiske lillebror, som er den eneste biologiske jeg har. Den tredje fik jeg lavet på mit venstre håndled, hvor jeg havde ar fra selvskade. På denne står der “Think positive”. Den fjerde og seneste tatovering, fik jeg lavet for et par måneder siden, hvor min mormor lå syg med dødelig kræft. En engel jeg selv har tegnet, hvor der ved siden af, er skrevet “mormor”. Min mormor nåede at se tegningen men desværre fik jeg lavet tatoveringen for sent, så den nåede hun ikke at se.
Jeg vil gerne have lavet en hel arm med tatoveringer, men indtil videre er der nogle små jeg gerne vil have lavet, blandt andet et semikolon. Jeg synes den er smuk på en symbolsk måde!

Håber i nyder sommeren lige så meget som jeg gør!