Nu er det efterhånden længe siden at jeg har skrevet noget på bloggen.
Der er sket en del siden.
Vi har som bekendt haft en juleaften d. 24. december – Jeg håber i alle havde en fantastisk aften med dem i holder af!
Jeg havde i hvert fald en dejlig aften med min familie. Min kæreste tog ned til sin far i midtjylland for at fejre julen, så jeg var sammen med min mor, far, stedfar, onkel og mine to mindre søskende. Det er fantastisk at have forældre som stadig kan være sammen, selvom det nu er 14 år siden at de gik fra hinanden. De er de bedste venner og min mor har tit sagt, at hun ville blive enormt ked af det hvis min far en dag ikke længere er hér. De kan lave alt sammen og tale om alting, så det er rart ikke at være midt i mellem dem, som en slags kommunikationsholder for dem, som nogle skilsmissebørn desværre er.
Selvom  gaver ikke er det vigtigste til jul, så fik jeg stadig nogle fine gaver – Jeg fik nogle gavekort, et par småting, tøj, cremer og det nye glattejern som samtidigt er en børste – SKIDE smart, synes jeg selv og så er det pink! 😀
Hvad har i fået i julegave?

Derudover er jeg lige flyttet sammen med min kæreste, stadig på samme kollegium, bare i en anden, større lejlighed. Det er underligt at skulle være fælles om alting, men alligevel rart, for han er simpelthen bare den bedste at være sammen med. Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi ikke skulle kunne få det hele til at fungere sammen! Der er både plads til alt hans computer/elektronik og alt mit tøj og skønhedsprodukter!
Heldigt for os, er selvfølgelig også dét, at vi begge interesserer os for musik, så hans studieudstyr generer mig bestemt ikke! Nu har jeg mulighed for at indspille en masse musik, som jeg senere har planer om at uploade til Youtube!

Jeg laver et indlæg senere, når vores lejlighed er ordentligt ryddet op, så i kan se hvordan vi bor!

I ferien har jeg også fået lavet en ny tatovering – som jeg vandt i en julekonkurrence! Jeg laver et indlæg med de tatoveringer jeg har, så i kan se dem alle! 😀

Indtil da, vil jeg ønske jer alle en godt nytår. Jeg håber i alle får en dejlig aften og en fin overgang til år 2016!
Lad 2016 være et år, hvor vi husker at smile og fortælle folk at vi elsker dem – Vi ved ikke hvornår vores sidste dag hér på jorden kommer. Det er vigtigt at nyde livet som vi nu end er i stand til at gøre det.

Fortsat god juleferie! <3

541_10207304314159847_5876918503938624762_n  945881_10207299190711764_3394020897222803071_n988632_10207299190871768_9114944125567133174_n 10270710_10207314603137065_5256406719630225431_n 12376068_10207289115659894_3110763418125111277_n

Signature