Jeg har nu været student i en uge, med sidste eksamen d. 21. juni kl. 14.00!
Det er simpelthen noget af det fedeste jeg længe har oplevet. Jeg ved godt, at det i princippet blot er endnu et afsluttet kapitel i mit liv, med en studenterhue og et afgangsbevis som “medalje”. Da jeg blev konfirmeret i 7. klasse, var dette med garanti noget af det fedeste jeg havde oplevet i mit liv. Når jeg bliver gift, får børn, osv. osv. er dette nok det fedeste, men ja..
At blive student er både skræmmende og fedt på samme tid.
d. 21. juni, hvor dagen endelig kom, var jeg så spændt og nervøs, at jeg vågnede kl. 06:00.. Jeg gik rundt og var meget rastløs hjemme i min lejlighed. Jeg hørte musik, spiste morgenmad, pakkede de sidste småting, og brugte 500 timer på at ligge en perfekt makeup, men alligevel gik tiden ALT for langsomt. Jeg endte med, at tage hen til min mor, fordi jeg ikke kunne overskue at gå rundt derhjemme. Mit hoved var helt proppet og faktisk ved jeg stadig ikke hvad jeg var mest nervøs for – eksamen, hvor jeg desværre kun fik 4, eller om jeg var mest nervøs for at skulle ud foran familie og venner efterfølgende, for at have min hue på hovedet.

Min lillebror var mand for at give mig huen på hovedet. Jeg følte det var mest naturligt for mig, da jeg ikke på nogen måde kan vælge mellem mine forældre, når det gælder sådan en ting. Det blev en langsom seance, da min mor skulle nå at have ordentlige billeder af det hele – Haha!
Anyways, følelsen er fed, specielt når det hér var mit 4. år i gymnasiet. Jeg er stolt af mig selv, fordi JEG ved mere end nogen anden, hvor hårdt det hele egentlig har været. Jeg har opgivet flere gange og skiftet imellem forkskellige gymnasielle uddannelser – Jeg sluttede af med en HF og et gennemsnit på 7,6, så jeg er fint tilfreds!
Jeg tror jeg kommer til at savne at skulle have min hue på hver dag, for man føler sig altså lidt sej med den på – undskyld blærerøvs citatet, det klæder ingen, men studenterhuer er ret fede! Min er desværre blevet noget beskidt.
På onsdag og torsdag skal det hele afsluttes med et brag – Studenterkørsel selvfølgelig!
Vejrudsigten lover regn begge dage, men vi glæder os alligevel til turen bliver vores.

Dét her er mit 1. indlæg med studenterbilleder – Der kommer nok nogle stykker i denne “serie”, da jeg også har nogle fine gaver og lidt studenterfest at dele billeder fra!
Jeg er bare så lettet og glad, at alt skal deles fra denne fabelagtige tid, hvor alle har det sjovt. Jeg har i hvert fald haft en fantastisk tid som student, og håber alle med drøm om gymnasielle uddannelser vil nyde det lige så meget, for jeg tror ikke nogle studenter vil være oplevelsen foruden, når man tænker tilbage på, hvilken oplevelse det var!
En masse alkohol, ja. Vi nøgenbader også på stranden, holder os vågne i 24 timer osv. osv. men jeg kan garantere jer for, at det er så sjovt!

De næste par år skal jeg intet lave.
Jeg var så kikset, at tage på kommunen to dage efter min studentereksamen, for at ansøge om kontanthjælp – hahaha! Sørgeligt, men sådan må det desværre være for en tid.
Jeg skal starte min behandling, for min personlighedsforstyrrelse, igen. Denne gang får jeg forhåbentligt gennemført den.
Som nævnt tidligere, vil jeg skrive indlæg om min behandling, for måske at kunne komme med gode råd eller lignende, til andre med samme lidelse som min.

STORT tillykke til alle andre med jeres huer, såvel som jeres svendebreve og de tonsvis af andre uddannelser som folk rundt om i landet har færdiggjort i den seneste tid.
I er alle seje. Jeg vil gerne som student påpege, at man ikke kun skal hyldes for at have en hue på hovedet med et rødt eller blåt bånd. Man skal hyldes, for at have kæmpet sig igennem en uddannelse, af en hvilken som helst slags, for alle er uddannelser, og faktisk kan flere af dem bruges nu og hér, hvor gymnasielle uddannelser kun åbner døre til andre uddannelser!
Alle fortjener at blive hyldet og alle bør være stolte! For nogle er det en sejr at færdiggøre gymnasiet, for andre er det en sejr at blive smed, bygningsmaler, tømrer, osv. Ingen af disse færdiguddannede er bedre end andre, for vi har alle kæmpet med hvert vores mål!
Sejren i dét, er at nå de mål vi hver især har sat!

Han er ikke min egen læge, jeg har måske mødt manden én eller to gange før, i forbindelse med et tjek hos lægevagten, hvor et besøg hos egen læge ikke var en mulighed, men alligevel gjorde han mig bevidst om nogle ting, da jeg i dag skulle forbi dernede grundet slem sygdom i min hals. Det er ikke halsbetændelse, men jeg kunne i hvert fald ikke snakke, trække vejret eller synke. Han var så sød at give mig noget for det alligevel, fordi jeg på tirsdag skal til min sidste eksamen og have min hue på hovedet.
Jeg ligger pt. i min seng med voldsomt synkebesvær. Jeg burde læse op til min dansk eksamen, men jeg har ikke hovedet og koncentrationen med mig de her dage – Jeg håber det vender i løbet af weekenden, så jeg kan få en ok karakter på tirsdag!
Jeg var til engelsk eksamen for leden dag, også her var jeg syg, men trods det, og at jeg havde siddet oppe hele natten med eksamenslæsning, fik jeg 7, så jeg er tilfreds!

Anyways, indlægget skulle faktisk handle om noget helt andet, nemlig noget lægen spurgte mig om, da han skulle pode min hals, for at tjekke for halsbetændelse.
“Ryger du” spurgte han.
Jeg har røget i rigtig mange år, faktisk siden jeg var 12-13 år gammel (nu er jeg 21) Jeg har røget meget i perioder, sådan oppe omkring en pakke om dagen – Føj, jeg ved det godt.
Som ryger ved jeg godt hvor skadeligt det er for min krop og mit helbred, men stopper jeg af den grund – Næ… Desværre. Jeg er simpelthen så afhængig af det skidt og nøj, hvor er det altså ærgerligt! Tænk sig, hvis jeg aldrig var startet. Jeg startede faktisk, for at skade mig selv, påføre mig selv en straf. Jeg var ikke særligt gammel, jeg havde spiseforstyrrelse, jeg var meget alene, jeg begyndte at skære i mig selv. Det var hér rygningen startede. Jeg var ikke erfaren på det område, og var derfor ikke klar over at man kunne blive decideret afhængig af at ryge, så jeg brugte det som en straf, i stedet for at skære i min hud. Få uger senere startede jeg med at skære i mig selv igen, men smøgerne havde jeg ikke smidt fra mig. Siden har de fulgt mig, og de nænner tydeligvis ikke at give slip.
De sataner hjælper mig når jeg er stresset, de hjælper når jeg er nervøs, de hjælper når jeg er irriteret, de hjælper når jeg har en elendig dag, hvilket jeg tit har, i forbindelse med min personlighedsforstyrrelse.
MEN. tydeligvis gør de også alting meget værre.
For første gang, har en fagperson fortalt mig, hvor slem min rygning faktisk er. Normalt har en læge aldrig kommenteret på noget som helst, og derfor har jeg aldrig rigtigt tænkt over det. Vagtlægen så ikke glad ud da han sagde: dine tænder er skadede og slimhinder er også tydeligt berørte af din rygning. Han anbefalede mig direkte at stoppe, hvortil han forklarede mig at min hud vil ældes meget hurtigere end den ellers ville have gjort, hvis jeg var ikke-ryger.

Hvor svært kan det egentlig være at give afkald på cigaretterne? Efter blot 2-3 dage vil nikotinen være ude af kroppen – så kan man jo nærmest ikke være afhængig af dét længere. Jeg tror rygning er sværere at slippe, fordi man er vant til at ryge på bestemte tidspunkter, i bestemte selskaber, for godt smager det altså ikke, og når man ikke har røget i nogle dage, hvilket jeg ikke har grundet sygdom, så vender ens lugtesans langsomt tilbage, og føj hvor lugter mine jakker og mit tøj egentlig ret ulækkert.
Min kæreste er antiryger, så jeg forstår slet ikke hvordan han kan holde min rygning ud. Jeg har sommetider hørt folk sige “At kysse en ryger, er som at slikke et askebæger” – i mine ører, lyder det altså ikke specielt indbydende?

Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg vil stoppe med at ryge, prompte, den dag jeg bliver gravid og vil beholde mit barn, da jeg altid er blevet noget ked af billederne på cigaretpakkerne, hvorpå der ses et foster i en livmoder, med en cigaret i munden. Børn har ret til selv at vælge, men eftersom deres mor ryger, gør de det også – Det billede kan jeg slet ikke få ud af mit hovede. Billederne med sorte lunger osv. osv. påvirker mig slet ikke på samme måde. Jeg er ikke gravid, men vagtlægens anbefaling har alligevel gjort, at jeg vil starte seriøst på et rygestop når studenterkørslen er ovre – dvs. om 13 dage (d. 1. juli)

Indtil da, må jeg “nyde” de sidste cigaretter, og tænke over andre ting at give mig til, når jeg får lyst til en smøg.

Nogle gode råd til rygestop?

Jeg har aldrig rigtigt åbnet op omkring min holdning til alle de der kommer til Danmark på grund af krig i deres hjemland.
Jeg ved at debatten om flygtninge er lang og enighed når man aldrig til. Det er fuldstændigt som at diskutere politik. Nogle stemmer på røde partier, mens andre stemmer på de blå.
På nuværende tidspunkt vil jeg ikke ud med, hvad jeg stemmer på, i hvert fald ikke på så stort et forum, som en Bloggerverden kan være, men jeg vil gerne stå ved, at jeg ikke er racist, og faktisk ikke bryder mig særligt meget om folk som er racistiske.
Hvis man absolut har negative holdninger omkring de mennesker som kommer hertil, fra andre, ofte krigsramte lande, så må man gerne holde de holdninger hemmelige for mig, for jeg bliver lidt små sur.
Selv har jeg en håndfuld venner, som kommer fra Syrien. To af dem er brødre, og jeg mødte dem i forbindelse med et musik projekt vi alle var en del af. Da jeg mødte dem første gang, kunne de ikke meget dansk, så det var rigtigt svært at forstå hinanden og kommunikere på ordentligt vis. Men som månederne gik, blev drengene bedre og bedre til dansk. De har nu boet her i Danmark i knapt halvandet år, og den dag i dag, er der ikke noget i deres udtalelser jeg umiddelbart ikke forstår. De er kommet så langt på så enormt kort tid. De er rare mennesker, som vil alle det bedste. De tager en uddannelse, de går på sprogskole, deltager i socialt samspil med danskere på deres egen alder. De integrerer sig, på nogle måder bedre, end flere danskere ville gøre. – Jeg synes de er seje.
De kommer langevejs fra, har haft en benhård rejse, har måttet forlade deres hjem, deres hus, deres job, ægtefælle og børn. Jeg kan ikke forestille mig hvor hårdt det må være, for jeg ved med sikkerhed, at jeg aldrig selv kommer til at opleve noget lignende.
Jeg har absolut ingen problemer med, hvilken hudfarve folk har eller om de tror på Gud eller Allah. I min verden, er der plads til alle, så længe de behandler andre ordentligt. Kommer man til Danmark, for kun at være her, synes jeg det er en smule negativt, men kommer man herop, med en drøm om at få et godt liv sammen med sin familie, med job, med hus og med bil, så ser jeg intet ondt i dem.

Forleden snakkede jeg med én ung mand fra Syrien, som jeg også kender. Han har været udsat for, at unge mænd nede i byen, er kommet hen til ham, for at tage hårdt fat i hans trøje og sige, de vil slå ham ihjel næste gang de ser ham. – Jamen hvorfor?
Hvorfor har man lyst til at slå et andet menneske ihjel, bare fordi han ikke har samme hudfarve som én selv og måske ikke tror på at øl og fede byturer er det eneste der kan give vores liv perspektiv. Jeg forstår det simpelthen ikke. Vi er alle skabt af det samme, hvad entet det er gennem molekyler i luften og Big Bang, eller om det er sket ved Guds frembringelse. Hvad med tror på, er op til den enkelte, så længe man blot husker sig selv på, at vi alle er skabt lige – Vi har alle samme rettigheder til at leve et liv i fred, sammen med hinanden.

Jeg undskylder lige for min lange tale om racisme, men jeg synes det var på tide jeg fik min holdning delt, for racisme gør mig faktisk en smule målløs.

Vær mod andre, som i ønsker de skal være mod jer <3

Jeg har gået rundt i flere dage, og været sur og negativ over, at jeg ingen hvid kjole har fundet til at have på når jeg, om 13 dage, bliver student fra Frederikshavn Gymnasium og HF Kursus.
Min kæreste mente så, at vi skulle tage en tur til Aalborg og tjekke deres butikker igennem for hvide kjoler. Vi har ingen penge – SU i hved, men Aalborg tog vi nu alligevel til. Så kunne vi i samme ruf også lige gå lidt rundt og nyde den by vi forhåbentligt snart finder lejlighed i.
Aalborg er faktisk en rigtig dejlig by. Den er større end Frederikshavn, som er den eneste by jeg nogensinde har boet i, men trods størrelsen, har Aalborg stadig en del af den charme, som jeg så godt kan lide ved Frederikshavn.
Nå, nu var det ikke min mening om byen, der skulle frem i dette blog indlæg, men nærmere min søgen efter kjolen jeg skal have på, når jeg får min hue på, om mindre end 2 uger!
Jeg fandt lynhurtigt en super sød kjole i H&M, hvilket var enormt rart, specielt da den samtidigt var vanvittigt billig – 80 kr. er ikke meget at forlange, så jeg tog lige en blålig skjorte med i købet, også til 80 kr. Nu er båndet på min hue jo blåt, da jeg bliver HF student, så det hele behøver ikke være helt hvidt.
Jeg har heldigvis også et par kjoler her hjemme, som jeg kan bruge i min studentertid, men ingen af dem er gode nok som den helt særlige kjole jeg skal have på d. 21. juni!
Til min kjole, tror jeg stadig, at jeg hopper i mine sorte Converse sko. Jeg fortryder stadig at jeg havde fine stilletter på da jeg blev konfirmeret, hvor jeg egentlig ville ønske jeg havde haft hvide Converse eller nike air på, så nu må jeg gøre det når jeg bliver student.
Måske finder jeg på, i sidste sekund, at jeg hellere vil have nogle flotte stilletter på, men alt det kommer der mere om på bloggen senere!

Vigtigst af alt lige nu, er at jeg fandt min kjole. Jeg har en blå neglelak, min halskæde fra min afdøde mormor og min fingerring fra min afdøde farmor. Jeg savner dem begge hver dag, og min mormor har ALTID støttet mig i forhold til skole. Hun døde for knap et år siden, men jeg er sikker på at hun holder øje et sted, hvis hun da ikke sidder sammen med mig til alle mine eksamener. Jeg er meget overtroisk, særligt efter min mormor forlod os, efter nogle måneder med sygdom. Jeg har lige siden min 1. eksamen haft smykkerne fra mine bedsteforældre på, lidt som en form for lykke, selvom det dog gik forfærdeligt til min seneste eksamen. Jeg tror på, at de begge er med mig i alt hvad jeg går igennem lige nu, og den dag jeg får min hue på hovedet, skal jeg helt sikkert også op på kirkegården og stille en blomst til dem begge. De ligger heldigvis på samme kirkegård, med få meters afstand, så det er dejligt let, når man skal besøge dem! 🙂
Nok om afdøde bedsteforældre og eksamen, haha. Det måtte altså bare med.

I Aalborg måtte jeg også en tur i Salling….
Punktum, punktum, jeg ved det godt. Det lyder ikke særligt positivt, hvilket det måske heller ikke er. Normalt er Salling en butik jeg holder mig fra. Jeg synes den er forvirrende at gå rundt i, jeg har normalt ikke penge til de mærker de sælger og så er der for det meste ALT for mange penge. Af én eller anden grund, føler jeg mig ikke “fin” nok til at komme derinde, hvilket måske lyder helt åndssvagt, men jeg synes bare, at de som kommer i Salling er noget helt andet end hvad jeg er – Dårligt selvværd fra min side, måske! 😀
Anyways, jeg gik ikke i Salling uden grund, hvilket jeg ellers normalt ville gøre, i forbindelse med at mine veninder skal derind og bruge en masse penge på “Mac Cosmetics”, “Dior” osv. osv.
Jeg har virkelig ikke forstand på Makeup, og derfor plejer jeg bare at købe det, som virker lovende – desværre har det altid været uden held, når jeg har købt Foundations fra “Rimmel” , “Max Factor” og lignende billige mærker fra Matas. De jeg har købt gennem tiden har altid lovet “Fri for fedtet hud” , “Mat Finish” – Lol.. Det passer jo slet ikke.
I dag tog jeg derfor i Salling, gik hen til de smukke piger som stod ved afdelingen med Mac produkter og forklarede hende, hvad jeg netop har beskrevet.
Hun fandt hurtigt en foundation frem på hylden mellem de MANGE forskellige og testede den på min hud. Farven passede perfekt, hvilket også er første gang.
Jeg testede for nyligt foundation fra “Nilens Jord”, men den lyseste af deres, er for mørk til min hud, så det gik jo slet ikke..
Nok koster Mac foundation 265 kr. i dette tilfælde, men når jeg tænker over, hvor mange, måske 1000 kr. jeg har brugt på lorte makeup, så ber’ jeg til Gud om, at Mac makeup er det nye og bedre for min hud!
Den unge kvinde som betjente mig i Salling, var i hvert fald super sød, så jeg kan bestemt tillade mig selv at bruge nogle penge derinde igen i fremtiden, når jeg løber tør for produkt.
Min næste Mac køb må blive en concealer eller måske en læbestift, eller vent.. Deres pensler! – Føj, jeg bliver fattig blot af at tænke på det.
Det er første gang jeg har købt noget fra Mac, så det er faktisk helt underligt for mig at gå rundt i gaderne med en sort Mac pose i hånden. Poserne er ikke just behagelige at bære rundt på, haha!

Wow, det her indlæg blev længere end jeg havde troet, men måtte altså bare dele de her ting med jer!
Hvad synes i om produkter fra Mac Cosmetics? 🙂

Jeg håber i, endnu,  nyder sommeren <3

1. HER 2. HER

Jeg har haft nogle rigtig gode eksamener, lige indtil idag.
Jeg har faktisk fået 10 i alle de mundtlige jeg har været til i år, og glæder mig ret meget til at få de skriftlige karakterer at se!
Jeg har været til mundtlig eksamen i Innovation C, Samfundsfag B og KSH, hvor jeg fik 10.
Til de som ikke ved hvad KSH er, så er det Kulturfag. Eksamen rummer 3 fag – religion C, samfundsfag C og historie B. Selve eksamen varer 45 minutter, hvoraf en halv time er givet til diskussion, hvor lærere og censor kan stille en masse spørgsmål!
Jeg var SÅ nervøs for KSH eksamen, og var faktisk overbevist om, at jeg ville dumpe den, da min hjerne slet ikke fungerer sammen med de fag, men trods min nervøsitet, fik jeg alligevel 10, så jeg er glad!
I dag gik det dog knapt så godt. Jeg skulle til eksamen i mundtlig psykologi. Jeg synes egentlig at faget i sig selv er enormt spændende, men grundet behandling på psykiatrien og problemer med stress, er det desværre gået ud over min deltagelse i undervisningen, hvilket resulterede i et 02 til eksamen. Jeg har bestået, det ved jeg godt, men for mig er 02 altså et tabu! Jeg hader den karakter også selvom jeg har klaret det langt bedre end forventet til de andre jeg har været til.
Min studievejleder fortalte mig, inden eksamenerne gik i gang, at jeg ikke skulle lade mig slå ud af én eller to dårlige karakterer, men det gør jeg nu alligevel.
Mit snit er i dag faldet fra 8,8 til 8,1. Jeg vil gerne holde mit snit på 7 eller derover, men lige nu, er jeg knapt så optimistisk, da de to sidste eksamener er engelsk og dansk mundtlig. Jeg kender sjovt nok de to eksamener fra folkeskolen, og jeg ved, at begge dele gør mig smadder nervøs – ØV!
Jeg vil så gerne bestå de to med minimum 7, men efter mit 02 i psykologi vender mine mundviger nedad, og jeg er faktisk en smule ked af det, selvom jeg sagde til min psykologilærer at det var helt fint. Jeg ved godt, at det gik helt vildt dårligt og jeg bebrejder ingen. Faget er spændende og jeg er også sikker på, at jeg vil læse op på faget senere, dog på B niveau.
Min næste eksamen er heldigvis først d. 15+16 (24 timers eksamen), så jeg har lige et par dage at slappe af i, inden det igen går løs til engelsk.
Om 14 dage har jeg huen på hovedet, og jeg kan slet ikke vente!
Jeg glæder mig simpelthen så meget til at det hele er overstået og mit liv kan begynde at handle om andet end stress, HF og eksamener…
Der er simpelthen ikke andet som fylder mit liv lige for tiden, derfor er også min blog fuldstændigt død for indlæg – Ufedt, I know. Mit liv og min hverdag er bare ikke så spændende lige pt!
Efter d. 21. kommer der sikkert en masse indlæg om studenterkørsel, fester, min hue og ALT andet der nu sker når man bliver student!

Jeg skal lige have et par dage til at være sur og ked af mit 02 i psykologi, og så må jeg op på hesten igen og kæmpe videre til de to sidste eksamener. Det er trods alt ikke verdens undergang, selvom det godt kan føles sådan, og ingen er døde af et 02 endnu, så jeg tror skam jeg overlever!

Jeg mangler stadig, at finde den kjole jeg skal have på når jeg får huen på hovedet. Af én eller anden grund har Frederikshavn gågade INGEN hvide kjoler og internettet er tydeligvis også rippet for alt der dækker over farven “hvid”. Måske er jeg bare kræsen når det kommer til et valg som dette. Jeg nægter at betale over 1000 kr. for denne kjole, da jeg kun får den brugt den ene gang. Jeg håber på at jeg en dag falder over kjolen jeg bare må eje, ellers er det bare ærgerligt!
èn ting er i hvert fald sikkert – Jeg skal have hvid kjole på, også selvom jeg normalt aldrig går i kjole eller dét der ligner!

Jeg håber i andre klarer jeres eksamener godt, nyder det gode vejr, får en masse sol osv. osv. :-*