Hvis der er noget jeg drømmer om, og noget jeg med sikkerhed vil give mig selv tid til, inden jeg bliver alt for “gammel”, så er det at rejse rundt i verden!
Jeg har altid været “misundelig” på de som bor i alle andre lande end Danmark, pånær de lande hvor mængden af hungersnød, katastrofer og sygdom er enorm og så skrækkelig blot at tænke på. Hvis jeg skulle tage til nogle af “de” lande, skulle det være hvis jeg engang har penge nok og dermed råd til at hyre et par dygtige læger, medbringe en masse medicin, og evt. nogle dygtige kokke, med speciale inden for at lave mad til MANGE sultne mennesker, for nøj, hvor gør det ondt i mit hjerte at se og tænke på, hvordan mange i den her verden har det og hvor godt jeg egentlig har det i forhold til det de må opleve og udsættes for.
Anyways, nok om mine følelser!
Danmark er helt sikkert fint og smukt på sine helt egne måder, men jeg kan altså næsten ikke komme på et sted i landet, som jeg ikke har oplevet endnu. Mine forældre har aldrig taget os med til udlandet på badeferie, da der simpelthen ikke har været råd, så dermed har jeg altså oplevet rigtig meget i Danmark, hvilket selvfølgelig har været helt fantastisk, men efter 21 år, er det altså bare gået hen og blevet lidt halvkedeligt. Jeg vil dog lige tilføje, at det dejligste sted jeg har besøgt i Danmark, er Bornholm. Jeg var dér sidste sommer, sammen med min familie, kort efter min mormor, som faktisk er fra Bornholm, døde af kræft. Det var en dejlig ferie med en masse fantastiske oplevelser med min skønne familie, og jeg vil bestemt ikke være de oplevelser foruden.
Nu bor jeg i én af landets nok mest kedelige byer. Der er ikke meget bemærkelsesværdigt, men alligevel strømmer turister hertil på baggrund af nogle ting som jeg da godt lige kan nævne:

1. Vi har DK’s længste gågade og egentlig er den også ok hyggelig at begå sig i.
2. Vi har mange smukke bygninger, men det er der vel også i så mange andre byer!
3. Interesserer man sig for 2. Verdenskrig og bunkere især, så kom til Frederikshavn! Vi har enormt meget for de krigsinteresserede!
4. TV serien “Norskov” som kørte på Tv2 i slutningen af 2015 er filmet netop hér i Frederikshavn, hvilket man som “fras-havner” selvfølgelig er stolt over. Desuden håber vi meget på at Tv2 giver grønt lys til en sæson eller to mere!

Okay, jeg taler for meget om noget som jeg startede med at beskrive som noget vildt kedeligt..
Jeg har været i London, flere steder i Tyskland, Sverige, Norge, ja det var vidst det. Min liste over besøgte steder er virkelig kort, men til gengæld er min liste over steder jeg ønsker at besøge, enormt lang.
En drøm jeg længe har gået med, er at opleve Italien. Særligt Rom, Venedig og Verona vil jeg vildt gerne “bosætte” mig i, i et par måneder. Jeg ved ikke meget om landet, men de få ting jeg ved, er nok.
Rom er simpelthen bare fantastisk smuk, og det ved jeg ud fra alle de billeder min mor sendte, da hende og min stedfar var afsted i september sidste år. Jeg misunder dem SÅ meget, men er glad for at de fik nogle dage alene, væk fra stress og jag, og så var dét en rejse min mor længe havde sparet op til!
Bygningsværkerne i Rom er helt sikkert også noget jeg vil se frem til engang at kunne opleve. Jeg er ikke typen der skal ligge ved en pool eller ved stranden i to uger i træk. Jeg vil ud og opleve ting, og det er jeg sikker på at man kan i Italien.
Jeg har lidt haft i tankerne at købe billet til et par uger i Rom når jeg er færdig på HF, måske til september, hvor mine forældre også var afsted. De fik billetter forholdsvist billigt, nu hvor det var uden for højsæsonen, men alligevel var der stadig omkring de 20 grader dernede.
Ud over Italien bliver jeg nødt til at få sparet sammen til en lang ferie til USA, især New York. Rejsen er med sikkerhed dyr – måske jeg skal vente med dét til jeg engang skal på bryllupsrejse 😉

Det her blev virkelig et langt indlæg, håber det går!
Hvis jeg havde råd, havde jeg bestilt en 6 måneders ferie og besøgt flere steder i hele verden, eller måske valgt en bilferie med min kæreste, nogle venner, min familie eller dem alle sammen? En bilferie gennem Europa kunne da være fedt, eller hvad synes i? 🙂

Skal nogle af jer ud at rejse i 2016 og hvor skal i hen?

Jeg er helt vild med tatoveringer og med den “kærlighed” til det, som jeg kalder kunst, og andre kalder galskab, svineri og grimt, burde jeg have haft halvdelen af min krop dækket, men det har jeg altså ikke og tror heller aldrig at det bliver en realitet. Min kæreste er ikke super glad for at jeg er så glad for tatoveringer og anden kropsudsmykning, i form af piercinger, derfor har jeg også valgt at fravælge min næsepiercing, og dermed ladet hullet i min næse gro til og det er faktisk helet ok. Jeg må sige, at jeg frygtede at hullet på siden af min næse aldrig ville forsvinde, men det er forholdsvist camoufleret med resten af min næse og gør det til tider svært for mig selv at bemærke. Nok om dét.

Jeg har indtil videre 5 tatoveringer og 4 af dem har jeg valgt at lave en “billede kollage” med.
Min første tatovering fik jeg meget sent om aftenen på min 18 års fødselsdag. Jeg havde længe ævlet om at jeg vildt gerne vil have en tatovering på min finger, hvilket jo egentlig ikke normalt er “tilladt” Inden for Danmarks grænser og lovgivning.
Jeg hader virkelig overraskelser, især når nogle giver mig et bind for øjnene. Jeg får næsten en følelse af angst, ikke just behageligt. Jeg sad om aftenen på min fødselsdag og så TV med min familie, min lillebror og mor var nedenunder mens jeg sad og så film med min stedfar i stuen. Pludselig kommer min mor op og beder mig komme med, fordi de har en overraskelse mere til mig i anledningen af at jeg jo fyldte 18 år. Jeg HADER overraskelser, men selvfølgelig gik jeg med, hvor jeg så fik et stramt tørklæde for mine øjne, for derefter at blive ført ud til bilen, hvor vi så kørte af sted. Jeg tror vi kørte rundt i byen i et kvarter og jeg anede virkelig ikke hvad der foregik eller hvor vi var.
Da vi endelig holdte ind til siden og slukkede bilen blev min angst for overraskelsen kun større. Min mor, som i øvrigt havde vildt kolde hænder, tog rundt om mig og førte mig ind gennem noget jeg tror var en havelåge. Kort tid derefter var der én anden og meget varm hånd der greb fat i min hånd – Virkelig ubehageligt, for nu var der pludselig en 3. person…
Det næste der sker er, at jeg fornemmer at jeg står i en lokale, en kælder, måske og så hører jeg lyden af den tatoveringsmaskine som skulle lave min allerførste tatovering.
Det var noget af en oplevelse, men jeg fik da min tatovering på min finger. Det skulle forestille en sommerfugl, men flere er kommet med adskillige kommentarer om hvorvidt det ligner en sommerfugl der skider eller et andet insekt med afføring hængende efter sig.
I dag fortryder jeg til dels den tatovering, da den jo sidder på min hånd, hvilket er ret umuligt at skjule. Jeg tror dog ikke jeg vælger at få den fjernet, for den betyder trods alt lidt, da det i bund og grund er en gave fra min mor.

Den tatovering jeg hader mest er den jeg har på mit ene håndled. På tatoveringen står der “Think positive” – Egentlig er det for mig et fint citat, da jeg dengang skar meget i mig selv, og derved kunne tatoveringen være en form for reminder til mig selv hver gang jeg tænkte på selvskade. Det hjalp også, men den er voldsomt dårligt lavet og så er den enormt skæv (ØV). Den skal i hvert fald dækket med et andet motiv på et tidspunkt.

Derudover har jeg en tatovering af en engel på mit andet håndled. Jeg har selv tegnet motivet, som er lavet til minde om min mormor. Min mormor døde for et år siden af kræft og jeg ville gerne have lavet et motiv på mit håndled som skulle minde mig om hende, når hun ikke længere var her sammen med os. Jeg tegnede tegningen ned på et stykke papir og viste den til min mormor en dag da jeg sad sammen med hende og min mor på det “hjem” hvor hun boede den sidste måned af hendes liv. Hun syntes om motivet, så jeg bestilte straks en tid hos en tatovør den efterfølgende fredag.
Jeg glædede mig til at vise min mormor det færdige resultat, men hun nåede desværre aldrig at se den, da hun døde kort tid efter. Det vigtigste for mig, er dog at hun i hvert fald nåede at se hvad jeg ville have lavet. Måske har hun også set den? Nogle tror jo på det åndelige. Det gør jeg også til dels, da jeg ellers kan blive enormt trist over tilværelsen og opleve et større savn til de jeg har mistet. Hvis jeg derimod tænker i åndelige retninger, kan jeg kun håbe på at vi alle ses igen!

Min seneste tatovering er et uendelighedstegn med mine søskendes navne rundt om. Egentlig har jeg kun én biologisk bror, som jeg dog også har en tatovering med på mit bryst, lige ved hjertet, hvorpå der står; “A brother is a friend by nature”.
Anyways, den her med mine søskende fik jeg lavet, fordi de alle er mine søskende uanset hvad der sker. Amalie og Mathias er mine stedsøskende, mens Maja-Luise er min halvsøster. Mine stedsøskende, min bror og jeg er vokset op side om side. Vi har kæmpet mange kampe sammen og også gået i børnehave sammen. Hvis vores forældre en dag ikke længere er sammen, vil de stadig have deres rolle som mine søskende i mit hjerte, MEN min mor og stedfar går vidst aldrig fra hinanden! 😀 😀

Hvad er jeres holdning til tatoveringer?

Jeg fiksede blot en lynhurtig billede redigering i Photoshop, for at illustrere hvordan jeg især har det med MIN borderline personlighedsforstyrrelse!
Jeg forsøger med dette billede at vise, at jeg hver dag står op, og tager en “maske” på. Jeg tror ikke på, at jeg er mig selv til fulde, men at jeg hver dag står op og er en helt anden person end jeg var dagen forinden. Nogle dage er jeg en person jeg ønsker at være, andre dage, er det min indre dæmon, der har sat sig udenpå og så ønsker jeg bestemt ikke at være i min krop. Den ene dag kan jeg være super glad, mens jeg den efterfølgende kan være totalt indesluttet, ked af det og frustreret. Dette er for mit vedkommende, nok én af de sværeste dele i kampen om at vinde over Borderlinen!
Jeg har ikke bare én maske at vælge imellem. Hjemme hos mig, hænger der et hav af forskellige masker, som gør det ret uoverskueligt at overkomme hvilken maske jeg skal tage på de forskellige dage.
Borderline er som nogle ved eller måske har læst i mine tidligere indlæg, meget svær at forstå og sætte sig ind i, så dette er ét af mine bedste bud til at beskrive en enorm stor del af det vi kæmper med.

Jeg orkede virkelig ikke at bruge flere timer i Photoshop, så det vil jeg gerne undskylde for! 😉

For år tilbage, var sangen “Glem mig” og “Tag min hånd” med Sarah West, sange som jævnligt kørte i mit headset, mens jeg græd i timevis. Jeg var ikke særligt gammel, jeg var nærmest kun lige blevet en teenager. Jeg var så forstyrret af og omkring at finde min identitet, finde min plads i samfundet, men jeg fandt den aldrig, og den dag i dag, sidder jeg som 21 årig, student til sommer, men stadig ikke en snært af identitetsfølelse.
Denne problematik er letgenkendelig for flere med Borderline personlighedsforstyrrelse.
I folkeskolen var det bestemt ikke let. Nogle af årene passede jeg ind og var faktisk forholdsvis populær, også blandt drengene, som nok var noget mange piger var vilde med dengang 😉
Jeg syntes ikke selv at jeg var grim, og jeg havde også det lange fine lyse hår som alle drømmer om, dog havde jeg briller, som blev skiftet ud med kontaktlinser da jeg var 12, men alligevel. Jeg var vellidt.
Pludselig var jeg ikke så populær længere og alt det postive jeg havde, eller troede jeg havde opbygget med kammeratskaber, lærernes favorit der altid passede mine ting osv. osv. vendte pludselig rundt og det var her jeg blev upopulær, useriøs, doven og indelukket. Jeg ved ikke, eller kan i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt huske hvad der forårsagede at jeg blev som jeg gjorde, eller hvorfor størstedelen af mine klassekammerater vendte sig imod mig.
8. klasse mindes jeg som værende ét af de værste år i min folkeskoletid, egentlig var ingen af årene vildt gode, for der har altid været noget som var anderledes ved mig, i forhold til alle de andre, jeg kunne ikke overskue og kapere nær så meget som de kunne.
8. klasse var et år, som jeg kan huske, var præget af enormt meget fravær. Jeg gik fra at være klassens nummer 1, fagligt, til at være klassens nummer chok!
Min mor havde år forinden, været enormt psykisk sårbar, så min grund til alt mit fravær i slutningen af folkeskolen, var fordi jeg selv fik det værre og værre, men også fordi jeg altid sad i skolen og frygtede at min mor havde begået selvmord – skrækkelig tanke at sidde med, specielt for mit vedkommende, da min mor virkelig er min allerbedste ven i hele verden!
Min mor har bestemt ikke altid været, som beskrevet ovenfor, for egentlig opstår en borderline personlighedsforstyrrelse på baggrund af ting der er sket eller ikke er sket tidligt i ens liv, og mine første år, var fyldt med omsorgssvigt. Ingen mor, ingen far, ingen kærlighed. Jeg havde da mine forældre, men kærlighed fra dem modtog jeg ikke.
Jeg ønsker på ingen måde at udstille nogle, hverken mine forældre eller andre. Jeg har de dejligste forældre og kunne ikke ønske mig andre. Dét jeg kunne have ønsket, var at der var blevet taget hånd om tingene tilbage i i min barndom. Min mor var 20 år gammel da hun fødte mig, min far var 34 år og var desuden aldrig hjemme, så min mor var primært ladt alene med mig, og manglede nogle at tale med og støtte sig til – Jeg forstår godt at det var svært!
Anyways, tingene tog til. Siden jeg afsluttede 10. klasse i 2012, er der sket rigtig mange ting. Jeg har længe haft psykiske tendenser og problemer. I mange år havde jeg ekstrem spiseforstyrrelse og begyndte i slutningen af folkeskolen at skære i mig selv. Læger og psykologer mente at jeg blot havde en længerevarende depression, i form af belastningsreaktioner, så jeg fik antidepressivt medicin mod dette, hvilket desværre ingen virkning havde, udover at det tog nogle af mine selvmordstanker, som jeg også hver dag bar rundt på i mit hoved.
I sommeren 2012 startede jeg på HTX, hvilket jeg egentlig glædede mig meget til. Jeg var stadig den ret stille type, som ikke talte med mange. Efter lidt over et år på HTX blev det hele for meget. Jeg havde for meget fravær i en periode, hvilket resulterede i, at jeg umuligt kunne følge med på det niveau vi bestræb os indenfor. Jeg tog derfor beslutningen om at skifte uddannelse, hvilket jeg gjorde i efteråret 2013. Jeg skiftede til HF-søfart, hvor jeg kendte en del af eleverne, deriblandt min daværende kæreste. Det var en super dejlig klasse og jeg glædede mig til at komme i skole hver evig eneste dag, for jeg følte mig rent faktisk tilpas og velkommen blandt disse mennesker. Tingene og tankerne i mit hoved var stadig frustrerende, og jeg ønskede så gerne en diagnose eller nogle der kunne fortælle hvad jeg virkelig fejlede! I februar 2014 var tingene igen gået helt amok og jeg endte med at tage en overdosis af det medicin som ellers skulle rede mig fra at gøre det, mine antidepressive… Jeg frygtede ikke at dø og så alligevel gjorde jeg, i hvert fald skrev jeg kort efter en sms til min mor. Timerne derefter var frygtelige. Jeg havde det så elendigt og troede virkelig at jeg skulle dø. Jeg kastede op, havde mærkelige prikker og tegninger for øjnene, svedeture, rystelser i kroppen. Den nat sov jeg hos mine mor og stedfar.
Dagen efter tog vi til min egen læge, som spurgte mig direkte om hvorvidt jeg havde lyst til indlæggelse. Jeg havde lyst til at råbe højt “JA, indlæg mig, endelig ser i hvor svært det hér liv er!” Jeg blev herefter indlagt på psykiatrisk, et døgn i Brønderslev og efterfølgende fik jeg et værelse på psykiatrisk i min egen by, hvor min mor jævnligt kunne besøge mig. Jeg var indlagt i 5 uger, nogle af de bedste uger i mit liv, vil jeg mene!
Jeg gik stadig i skole på HF-søfart og måtte til dels også passe denne. Min klasse og lærere kendte til mit selvmordsforsøg, så det var ikke helt så slemt at starte op igen.
Under min indlæggelse var der nærmest ingen tvivl om, at det var borderline jeg havde og senere i sommeren 2014, fik jeg dette bekræftet ved en udredning og blev samtidigt tilbudt et behandlingsforløb på deres afdeling, hvilket jeg takkede ja til.
i januar 2015, droppede jeg derfor endnu engang ud af min uddannelse fordi jeg ville satse på at lære min sygdom at kende, lære at den er en del af mig og lære at leve med den på ordentlig vis. Det gik fint i et halvt år, jeg nød de første måneder på kontanthjælp, uden særlige forpligtelser, pånær en kæreste som behandlede mig direkte forfærdeligt. Jeg tog derfor igen en kæmpe beslutning, og valgte min behandling fra, for igen at starte på en uddannelse, nu den almindelige HF, som jeg er færdig med om få måneder! (YES, finally I can say; I DID IT). Da jeg startede på HF for et halvt års tid siden tænkte jeg, at jeg var nødt til at fokusere på at gennemføre denne gang, at ingen skulle stå i vejen og være en hindring for at jeg får min studenterhue, og dermed valgte jeg at bryde forholdet til min daværende kæreste, hvilket kom som et chok for ham, men til glæde for alle andre, inklusive mig selv.
I dag sidder jeg i min lejlighed og nyder solen gennem vinduet. En del glæde er at føle, specielt hvis jeg drejer hovedet lidt til højre, og ser på det menneske som har givet mig så meget mere livsglæde – Min kæreste.
Jeg giver ikke op, og ønsker det samme for andre med samme lidelse. Et liv med borderline er en enorm kamp at kæmpe, både hvis man er ramt af sygdommen, men også hvis man står på sidelinjen som pårørende.
Jeg ønsker mere åbenhed omkring Borderline, derfor vælger jeg at smide alle kort på bordet og bryde tabuet, ved at fortælle én meget stor og ærlig del af min historie!

Jeg har hele natten, siddet oppe sammen med min kæreste. Af én eller anden grund, er vi virkelig dårlige til at opretholde en normal døgnrytme, så når vi har ferie, hvilket vi har i denne uge, så bliver nat lavet om til dag og omvendt. Det er virkelig en dum vane at komme ind i, for når jeg så igen skal starte op på gymnasiet om en uge, skal jeg pludselig til at vende det hele igen.
Det er dog ikke for sjov vi sidder oppe hele natten. Vi bruger tiden ret fornuftigt, hvis man spørger os i hvert fald!
Hele natten er blevet brugt på at arbejde med FL studio og vokal indspilning, hvilket tager en del tid, hvis man vil gøre det ordentligt. Når det kommer til at indspille vokal, er jeg enormt selvkritisk, hvilket sikkert også er fint nok, eftersom jeg gerne vil yde mit bedste når det kommer til sang!
Vi kunne selvfølgelig have tænkt lidt smartere og i stedet vælge at sove og indspille musik i dagtimerne. Vi bor på et kollegium med mange andre unge mennesker, hvor sikkert ikke dem alle har ferie som vi har. Jeg har helt sikkert vækket nogle eller i hvert fald generet en del med min sang… Jeg tror jeg synger ret højt, specielt når jeg har headset på mine ører, som i allerhøjeste grad lukker alt andet lyd ude.

Anyways; som nogle af jer måske har bemærket sker der absolut intet på min YouTube kanal. Indtil videre har jeg kun delt én video og lavet en header. Der skulle meget gerne komme mere op på kanalen, derfor arbejder jeg på højtryk med at få indspillet noget musik, både covers af eksisterende sange men snart skulle noget af mit eget også meget gerne være at finde på kanalen! Jeg har en del sangtekster liggende, som bare venter på en melodi og et track!

I nat har min kæreste og jeg fået arbejdet på to covers med sange af “Owl City”. Jeg faldt over sangen “Fireflies” forleden da vi var ude og køre en længere tur, og kom straks til at tænke tilbage på min folkeskoletid, hvor min bedste veninde og jeg elskede Owl City, og nu er jeg bare blevet nødt til at indspille et par covers, for selvom sangene ikke er populære længere, så er de stadig helt fantastiske!

Foruden Owl City, så er jeg helt vild med Ed Sheeran og John Mayer!
Jeg sidder tit og hører deres musik og misunder dem en smule, for hvor ville jeg ønske jeg havde lavet dét musik og skrevet deres tekster!
Hvilke kunstnere kan i bedst lide?

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at Youtube videoen er rigtig dårligt sat sammen. Jeg skulle bare hurtigt fikse en sammensætning af de ting vi har oplevet sammen, da dette integrations projekt stod på!

I samråd med SSP i Frederikshavn skulle der opstartes et musikprojekt, som skulle have som baggrund at få unge udenlandske integreret i det danske samfund. Til de som er i tvivl om hvad SSP er, så er det et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (derved opstår forkortelsen SSP).
Her blev der nøje udvalgt 10 unge mennesker som del af projektet, som strakte sig over ca. 8 måneder, jeg var i blandt de 10.
Vi mødtes hver mandag, hvor vi sang, spillede instrumenter, spiste dansk, såvel som arabisk mad. Vi har alt i alt haft nogle hyggelige timer og dage sammen. Vi har udover at øve om mandagen, været på forskellige udflugter og haft forskellige hyggelige arrangementer sammen.
Til slut inden projektets afslutning skulle vores mange timers øvning kastes videre til et lydstudie, så vi kunne få indspillet de tre sange vi havde brugt tid på at øve.
Her skal det siges, at flere af de unge, dejlige mennesker som spiller instrumenter, aldrig har holdt et instrument før, heriblandt Mohamad og Obada.
Jeg er stolt over alle de jeg har indspillet blandt andet “I see fire” med. De er alle vanvittigt dygtige, selvom flere af dem, som sagt er nye indenfor “musikverdenen”
Uden alle de andre kunne jeg ikke have indspillet vokalen og uden vores skønne “musiklærer”, som blandt andet har sit eget band og foruden det har en helt fantastisk sangstemme,  havde det nok slet ikke været en mulighed at nå dertil hvor vi nåede, og uden hans lydstudie havde vi ikke fået indspillet vores sange.

Dette projekt varede kun omkring et halvt år, men vores venskaber er jeg sikker på vil vare for evigt.
Jeg forstår ikke racisme og folks lade holdninger til unge flygtninge, som kommer hertil for at starte et nyt liv i et dansk samfund, med uddannelse, venner og bolig.
Jeg er glad for at have været en del af dette projekt og have mødt de to skønne brødre, Mohamad og Obada. Da jeg mødte de to første gang, forstod jeg ikke meget af det de sagde, men som månederne er gået, er det næsten umuligt at påpege noget jeg ikke forstår – Så jeg tror bestemt at projektet har gjort det som var formålet – Hjælpe unge udlændinge til integration i Danmark. <3

I mit seneste indlæg, delte jeg en kollage med billeder af nogle af mine absolutte yndlingsting/produkter (LÆS DET HER) ,  og derfor synes jeg selv jeg burde komme med et nyt indlæg, hvori jeg forklarer lidt mere om et par af disse produkter, for der må jo være en grund til at jeg foretrækker de udvalgte fremfor alt muligt andet. I næste måned er der sikkert nogle andre ting jeg foretrækker, men sådan vil det nok altid være.

Gosh foundation drops tror jeg er helt fantastisk – nu siger jeg tror, for jeg har faktisk ikke brugt den endnu, da jeg startede med en billig udgave, som jeg købte i Normal til 39,- tror jeg det var. Jeg kunne simpelthen ikke finde et ordentligt link eller et billede af den udgave, derfor valgte jeg at vise et billede af én jeg med sikkerhed ved, at alle kan få fat i, i Matas, og så koster den omtrent det samme som man normalt ville give for en hvilken som helst anden foundation. Jeg købte min “drop foundation”, da jeg med alle mine andre foundations har oplevet ekstremt fedtet hud, så fedtet at det faktisk så direkte ulækkert ud. Jeg har tendens til uren hud, særligt acne, heldigvis ikke så meget som da jeg var teenager, så nu kommer der en bums i ny og næ og ellers forsøger jeg så vidt muligt at dække mine efterladte ar med foundation eller concealer. Jeg vil rigtig gerne forsøge at have en så naturlig ansigt struktur som muligt, men stadig ønsker jeg ikke at vise min urene hud frem. Jeg købte den nye foundation i Normal, sammen med en dråbeformet makeupsvamp, som efter min mening er uundværlig! 🙂 Den nye foundation er helt perfekt til min hud, også selvom jeg har en del ar at skulle dække. Den giver et flot naturligt resultat og holder længere end jeg har oplevet med andre produkter. Min hud er i hvert fald tilfreds med denne og det er jeg også! Den er bestemt værd at afprøve, og man kan jo altid, som jeg har gjort, starte med den billige udgave fra Normal, hvilken jeg tror virker lige så godt som alt muligt andet. 

Nogle af jer, hvis ikke jer alle, kender sikkert eller har i hvert fald hørt om kokosolie?
Jeg har ikke lavet specielt meget research på den, men jeg ved at den for omkring 4000 år siden, var anerkendt som et helbredende middel i den asiatiske verden. Heldigvis er den nu (igen) blevet populær i Danmark, hvor folk nu også har fundet ud af HVOR fantastisk den egentlig er.
Nogle bruger den til madlavning, enten til at stege kød og grøntsager i, nogle smører det på deres brød i stedet for almindelig smør (der bør man nok vælge en kokosolie uden smag, hvis man som jeg IKKE kan fordrage kokos). Ud over at bruge den i køkkenet er der også flere og flere som benytter den på badeværelset, til f.eks. ansigt, hud, hår, negle og endda tandbørstning!
Lad mig bare indrømme, at der ikke er noget jeg ikke bruger olien til! Den har (sjovt nok) tildens til at fedte, hvor end man smører den på, men sådan er det jo med de fleste olier 😉
Jeg har købt min olie i Fakta, men den kan efterhånden købes alle steder!
Olien har i særdeleshed gjort underværker for min hud OG mit hår. Jeg bruger den hver dag, både som makeupfjerner, som ekstra tandpasta, som hårkur og et tyndt lag i mit ansigt inden jeg går i seng (tro mig, den kan gøre underværker hos folk med mange ar efter acne!)
Nå, nok for nu, om min brug af kokosolie. Gå evt. på Google eller Youtube. Der er tonsvis af forklaringer og råd til hvad man kan bruge olien til – Tjek evt. den her side (HER) , ellers vil jeg bare sige held og lykke!
Smid gerne kommentarer med, hvad du selv bruger olien til! 🙂

Jeg vil slutte af med at skrive kort om “Sally Hansen Nailgrowth Miracle”, som kan købes i Matas. Jeg købte min første lak sidste sommer, efter at jeg hele mit liv har måtte leve med negle der konstant knækker, flækker, flosser og ellers bare er ekstremt tynde og sårbare, ØV..
Jeg købte lakken til 90 kroner og var egentlig ret skeptisk, for jeg har aldrig brugt “så mange penge” på en neglelak, og tænk nu hvis det blot var spild af penge!
Jeg afprøvede den straks samme dag og brugte den/bruger den et par gange om ugen, under en evt. anden neglelak. Efter en uge var mine negle blevet betydeligt stærkere og faktisk også længere end de før har været, så jeg fortsatte min rutine og efter blot 2-3 uger var mine negle lange og smukke, og stort set umulige at knække. Jeg vil dog huske at sige, at det er vigtigt at fortsætte brugen af denne lak, da resultatet ellers ikke vil holde, så hvis man bruger den et par gange om ugen, burde det give et holdbart resultat! Jeg har anbefalet den til flere af mine veninder og min mor. Senest anbefalede jeg den til min klassekammerat, som faktisk havde ekstremt nedbidte negle. Hun har brugt lakken i få uger og har nu lange flotte negle, så jeg tror bestemt på at Sally Hansen har udført et mirakel til enhver med sårbare negle! 🙂
Undskylder for at nedestående billede er med hindbær, det er bare det bedste billede jeg har af mine negle fra dengang jeg startede med at bruge Nailgrowth Miracle!

Til slut, vil jeg ønske jer, som lige som jeg først har vinterferie nu, en rigtig dejlig ferie!

1.Gosh Foundation Drops (HER) 2. Loreal Perfect Clean (HER) 3. Sally Hansen Nailgrowth Miracle (HER) 4. Min Iphone 6s (Lignende her) 5. Mane ‘n tail hårprodukter (HER) 6. “Dråbeformet” makeupsvamp (HER) 7. Min MacBook Pro (Lignende her) 8. Kokosolie (HER)

Jeg tror virkelig jeg er begyndt at starte alle mine indlæg med følgende sætning:
“Jeg er virkelig dårlig til at holde en blog ved lige”
Hvilket er brandærgerligt, for jeg elsker at skrive, jeg elsker at tage billeder af alt og ingenting og jeg elsker at dele alle dagligdagsting med andre mennesker, ting som jeg tror mine venner er trætte af at se og høre om på min Facebook.. SUK

Anyways..
Jeg har længe været betaget af Apple produkter, men aldrig følt at jeg har haft råd til mere end en Iphone på afbetaling, surt, men jeg er nok ikke den eneste der har det på den måde.
Jeg har længe haft Iphone. Den seneste, indtil for nyligt, var en Iphone 5C, hvilken jeg var super skuffet over. Jeg tror aldrig rigtig at jeg nåede at forelske mig i den model, som jeg normalt har gjort med de tidligere modeller. Plastic på bagsiden og så i pink… Måske lidt for “legetøjsagtig” til min smag.
Da min 5C blev for meget af det “gode” ville jeg prøve noget nyt, så jeg sprang fluks over til Samsungs Galaxy S6 Edge, for den var da super smart, ny og spændende, men åh nej og øv, hvor kunne jeg da bare ikke blive venner med den og Androids styresystem, og måtte erkende at har jeg én gang haft Iphone, vil det altid være Iphone at foretrække!
Jeg har derfor nu købt mig det nyeste skud på stammen – Iphone 6s, og jeg ELSKER den.
Nok om Iphone, det er jo ikke ligefrem nyt og spændende, for jeg har altid kendt til det og altid vidst at det var et fantastisk produkt!
Hmm.
Jeg tror de fleste kan tale med om, når jeg nævner prisen på en Macbook laptop.. Det er altså ikke en model man som udeboende studerende har særligt råd til, i hvert fald ikke hvis den skal være helt ny fra butikken.
Jeg har selv altid kørt med Windows billige bærbare computere til mit studie, men er så heldig at have en kæreste som har overbevist mig om, at Mac er det eneste “rigtige”.
Jeg har de sidste par uger snakket om, hvor fedt det ville være at have råd til sådan en sag, men at jeg nok måtte se realiteten i øjnene og vente til jeg engang er færdig med min HF og begynder at tjene penge – Jeg har jo sådan set en fungerende Lenovo bærbar!
Men nej, jeg kunne alligevel ikke vente.
Min kæreste, som har rimeligt styr på computere og i særdeleshed MacBooks, søgte og søgte efter en af slagsen på DBA, hvor han også selv har købt sin egen.
Han fandt en MacBook Pro 13″ til 3800 i Århus, selv bor vi i Frederikshavn, men det skulle da bestemt ikke forhindre os og fluks “fløj” vi afsted mod 8000!
Det var bestemt køreturen og pengene værd. Ingen synlige ridser, helt ny oplader og generelt en helt kanon maskine!
Jeg er stadig ved at lære at bruge det hér system, men allerede nu har jeg kun fundet ting og løsninger som for mig, synes langt bedre end Windows! 1-0 til Mac! <3

Så nu har jeg både MacBook OG Iphone (igen)

Ellers tæller jeg stadig dagene frem til min hue ryger på mit hoved og mit 4. år som gymnasie elev rinder ud! Det bliver perfekt og jeg kan love jer for at tiden går hurtigt! Lige om lidt går vi på læseferie og jeg glæder mig