Så skete det….
Måske vil nogle mene jeg har gjort det for hurtigt, måske vil nogle mene at det er i orden, at man kommer videre med sit liv. Jeg står lidt med blandede tanker…
I hvert fald er jeg nu blevet kærester med ham, som jeg skrev om i et af mine tidligere indlæg. Vi har gået op og ned af hinanden i snart 2 måneder, uden at kalde os selv for kærester. Flere af vores venner forstod ikke hvad vi lavede, men nu er det altså officielt, også på Facebook, som nogle mener det skal være, for at kunne være “officielt” – Underligt egentlig. Jeg tænker, at det vigtigste er, at man selv er klar over hvad man er til hinanden, og hvilke forpligtelser man stiller hinanden overfor. Det kræver tillid, hvilket jeg er rigtig dårlig til at skabe til andre mennesker. Jeg vælger dog at tro på, at min nye kæreste ikke er mig utro, og ikke lyver overfor mig.
I hvert fald er han det allerdejligste jeg længe har haft. Han forstår mig og den noget voldsomme fortid jeg har liggende bag mig. Han støtter mig i alt jeg går i gennem, han lytter også gerne hvis jeg har brug for det. Alt dette gør han, hvilket er vigtigt for mig. Selvfølgelig er der også tid til at være kærester, putte på sofaen med film og så videre, men han kan også være seriøs og yderst betænksom. Måske bør man ikke sige sådan om én man har kendt i 2 måneder, men han gør mig lykkelig, han gør mig glad. Gladere end jeg nok tidligere har været. Han får mig til at se alting fra en langt mere positiv side, så jeg sommetider helt glemmer hvor svært jeg egentlig har det psykisk. Det er jo helt perfekt når et andet menneske kan gøre så meget ved én!
Ud over at være sød og dejlig, så er han DJ, hvilket selvfølgelig kræver endnu mere tillid, i og med at han tit har jobs rundt omkring i landet.
Han udgav for ikke så længe siden sin første sang – “Morgan og Cola feat. HoffeTV” , så jeg er da bestemt også stolt af ham!

Nok om mit kærlighedsliv.
Jeg var i byen i dag, for at købe nogle småting, deriblandt et nyt sæt “mane n’ tale”  shampoo og balsam – De to jeg har, er så godt som brugt!
Fantastisk produkt, i øvrigt! Jeg har allerede fået kommentarer fra flere som mener at mit hår er groet en del. hvilket selvfølgelig er rart, da jeg ikke selv har bemærket det.
I morgen vil jeg tage er billede af mit hår, som det er nu – Måske klippe i en tot bag mit ører, for simpelthen at kunne holde øje med hvordan produktet egentlig påvirker mit hår.
Jeg vil dernæst løbende ligge billeder op på min blog, måske med en måneds mellemrum, for at se om det egentlig ændrer så meget ved ens hår, som de siger! 🙂

Håber i nyder jeres weekend!
Nu vil jeg i seng. ZzzzZzz
Godnat :-*

 

 

HEJSignature