Jeg har nu været student i en uge, med sidste eksamen d. 21. juni kl. 14.00!
Det er simpelthen noget af det fedeste jeg længe har oplevet. Jeg ved godt, at det i princippet blot er endnu et afsluttet kapitel i mit liv, med en studenterhue og et afgangsbevis som “medalje”. Da jeg blev konfirmeret i 7. klasse, var dette med garanti noget af det fedeste jeg havde oplevet i mit liv. Når jeg bliver gift, får børn, osv. osv. er dette nok det fedeste, men ja..
At blive student er både skræmmende og fedt på samme tid.
d. 21. juni, hvor dagen endelig kom, var jeg så spændt og nervøs, at jeg vågnede kl. 06:00.. Jeg gik rundt og var meget rastløs hjemme i min lejlighed. Jeg hørte musik, spiste morgenmad, pakkede de sidste småting, og brugte 500 timer på at ligge en perfekt makeup, men alligevel gik tiden ALT for langsomt. Jeg endte med, at tage hen til min mor, fordi jeg ikke kunne overskue at gå rundt derhjemme. Mit hoved var helt proppet og faktisk ved jeg stadig ikke hvad jeg var mest nervøs for – eksamen, hvor jeg desværre kun fik 4, eller om jeg var mest nervøs for at skulle ud foran familie og venner efterfølgende, for at have min hue på hovedet.

Min lillebror var mand for at give mig huen på hovedet. Jeg følte det var mest naturligt for mig, da jeg ikke på nogen måde kan vælge mellem mine forældre, når det gælder sådan en ting. Det blev en langsom seance, da min mor skulle nå at have ordentlige billeder af det hele – Haha!
Anyways, følelsen er fed, specielt når det hér var mit 4. år i gymnasiet. Jeg er stolt af mig selv, fordi JEG ved mere end nogen anden, hvor hårdt det hele egentlig har været. Jeg har opgivet flere gange og skiftet imellem forkskellige gymnasielle uddannelser – Jeg sluttede af med en HF og et gennemsnit på 7,6, så jeg er fint tilfreds!
Jeg tror jeg kommer til at savne at skulle have min hue på hver dag, for man føler sig altså lidt sej med den på – undskyld blærerøvs citatet, det klæder ingen, men studenterhuer er ret fede! Min er desværre blevet noget beskidt.
På onsdag og torsdag skal det hele afsluttes med et brag – Studenterkørsel selvfølgelig!
Vejrudsigten lover regn begge dage, men vi glæder os alligevel til turen bliver vores.

Dét her er mit 1. indlæg med studenterbilleder – Der kommer nok nogle stykker i denne “serie”, da jeg også har nogle fine gaver og lidt studenterfest at dele billeder fra!
Jeg er bare så lettet og glad, at alt skal deles fra denne fabelagtige tid, hvor alle har det sjovt. Jeg har i hvert fald haft en fantastisk tid som student, og håber alle med drøm om gymnasielle uddannelser vil nyde det lige så meget, for jeg tror ikke nogle studenter vil være oplevelsen foruden, når man tænker tilbage på, hvilken oplevelse det var!
En masse alkohol, ja. Vi nøgenbader også på stranden, holder os vågne i 24 timer osv. osv. men jeg kan garantere jer for, at det er så sjovt!

De næste par år skal jeg intet lave.
Jeg var så kikset, at tage på kommunen to dage efter min studentereksamen, for at ansøge om kontanthjælp – hahaha! Sørgeligt, men sådan må det desværre være for en tid.
Jeg skal starte min behandling, for min personlighedsforstyrrelse, igen. Denne gang får jeg forhåbentligt gennemført den.
Som nævnt tidligere, vil jeg skrive indlæg om min behandling, for måske at kunne komme med gode råd eller lignende, til andre med samme lidelse som min.

STORT tillykke til alle andre med jeres huer, såvel som jeres svendebreve og de tonsvis af andre uddannelser som folk rundt om i landet har færdiggjort i den seneste tid.
I er alle seje. Jeg vil gerne som student påpege, at man ikke kun skal hyldes for at have en hue på hovedet med et rødt eller blåt bånd. Man skal hyldes, for at have kæmpet sig igennem en uddannelse, af en hvilken som helst slags, for alle er uddannelser, og faktisk kan flere af dem bruges nu og hér, hvor gymnasielle uddannelser kun åbner døre til andre uddannelser!
Alle fortjener at blive hyldet og alle bør være stolte! For nogle er det en sejr at færdiggøre gymnasiet, for andre er det en sejr at blive smed, bygningsmaler, tømrer, osv. Ingen af disse færdiguddannede er bedre end andre, for vi har alle kæmpet med hvert vores mål!
Sejren i dét, er at nå de mål vi hver især har sat!

Jeg har haft nogle rigtig gode eksamener, lige indtil idag.
Jeg har faktisk fået 10 i alle de mundtlige jeg har været til i år, og glæder mig ret meget til at få de skriftlige karakterer at se!
Jeg har været til mundtlig eksamen i Innovation C, Samfundsfag B og KSH, hvor jeg fik 10.
Til de som ikke ved hvad KSH er, så er det Kulturfag. Eksamen rummer 3 fag – religion C, samfundsfag C og historie B. Selve eksamen varer 45 minutter, hvoraf en halv time er givet til diskussion, hvor lærere og censor kan stille en masse spørgsmål!
Jeg var SÅ nervøs for KSH eksamen, og var faktisk overbevist om, at jeg ville dumpe den, da min hjerne slet ikke fungerer sammen med de fag, men trods min nervøsitet, fik jeg alligevel 10, så jeg er glad!
I dag gik det dog knapt så godt. Jeg skulle til eksamen i mundtlig psykologi. Jeg synes egentlig at faget i sig selv er enormt spændende, men grundet behandling på psykiatrien og problemer med stress, er det desværre gået ud over min deltagelse i undervisningen, hvilket resulterede i et 02 til eksamen. Jeg har bestået, det ved jeg godt, men for mig er 02 altså et tabu! Jeg hader den karakter også selvom jeg har klaret det langt bedre end forventet til de andre jeg har været til.
Min studievejleder fortalte mig, inden eksamenerne gik i gang, at jeg ikke skulle lade mig slå ud af én eller to dårlige karakterer, men det gør jeg nu alligevel.
Mit snit er i dag faldet fra 8,8 til 8,1. Jeg vil gerne holde mit snit på 7 eller derover, men lige nu, er jeg knapt så optimistisk, da de to sidste eksamener er engelsk og dansk mundtlig. Jeg kender sjovt nok de to eksamener fra folkeskolen, og jeg ved, at begge dele gør mig smadder nervøs – ØV!
Jeg vil så gerne bestå de to med minimum 7, men efter mit 02 i psykologi vender mine mundviger nedad, og jeg er faktisk en smule ked af det, selvom jeg sagde til min psykologilærer at det var helt fint. Jeg ved godt, at det gik helt vildt dårligt og jeg bebrejder ingen. Faget er spændende og jeg er også sikker på, at jeg vil læse op på faget senere, dog på B niveau.
Min næste eksamen er heldigvis først d. 15+16 (24 timers eksamen), så jeg har lige et par dage at slappe af i, inden det igen går løs til engelsk.
Om 14 dage har jeg huen på hovedet, og jeg kan slet ikke vente!
Jeg glæder mig simpelthen så meget til at det hele er overstået og mit liv kan begynde at handle om andet end stress, HF og eksamener…
Der er simpelthen ikke andet som fylder mit liv lige for tiden, derfor er også min blog fuldstændigt død for indlæg – Ufedt, I know. Mit liv og min hverdag er bare ikke så spændende lige pt!
Efter d. 21. kommer der sikkert en masse indlæg om studenterkørsel, fester, min hue og ALT andet der nu sker når man bliver student!

Jeg skal lige have et par dage til at være sur og ked af mit 02 i psykologi, og så må jeg op på hesten igen og kæmpe videre til de to sidste eksamener. Det er trods alt ikke verdens undergang, selvom det godt kan føles sådan, og ingen er døde af et 02 endnu, så jeg tror skam jeg overlever!

Jeg mangler stadig, at finde den kjole jeg skal have på når jeg får huen på hovedet. Af én eller anden grund har Frederikshavn gågade INGEN hvide kjoler og internettet er tydeligvis også rippet for alt der dækker over farven “hvid”. Måske er jeg bare kræsen når det kommer til et valg som dette. Jeg nægter at betale over 1000 kr. for denne kjole, da jeg kun får den brugt den ene gang. Jeg håber på at jeg en dag falder over kjolen jeg bare må eje, ellers er det bare ærgerligt!
èn ting er i hvert fald sikkert – Jeg skal have hvid kjole på, også selvom jeg normalt aldrig går i kjole eller dét der ligner!

Jeg håber i andre klarer jeres eksamener godt, nyder det gode vejr, får en masse sol osv. osv. :-*

I fredags var jeg til den længe ventede gallafest på min skole, og wow, en kæmpe skuffelse!
Jeg gav heldigvis kun 100,- for at deltage til festen og min kjole købte jeg på tilbud på Nelly.com. Min kjole er til gengæld smuk og jeg er rigtig glad for at have købt den, selvom jeg normalt aldrig bruger lange kjoler.

Anyways, festen var ikke særligt gennemført, efter min mening i hvert fald.
Der pisøsregnede – heldigvis kørte min stedfar mig til skolen i hans beskidte firmabil, så det var selvfølgelig dejligt, men også en smule sjovt, eftersom min bror eksempelvis blev kørt i limosine, haha!
Der var absolut ingen siddepladser, som der normalt er, så vi måtte gå rundt med flere krus med øl – Det var ikke ligefrem let, eftersom jeg også havde en pung at løfte på og en kjole som jeg var nødt til at hive op i, for ikke at risikere at vælte i mængden af mennesker.
Min veninde, en kammerat og jeg fandt et sted at sidde i kælderen, hvor folk i øvrigt larmede af helvedes til, brækkede sig fra en side og skabte sig som små børn.
Vi endte med at sidde på skolen i få timer, frem til kl. 21, hvor vi valgte at tage i byen og drikke nogle øl i stedet.
Det eneste positive ved denne gallaaften, var at jeg nåede at få taget galla billede med min lillebror, på skolen, at min kæreste var med i byen og at jeg også lige nåede at se min bedste ven i byen.
Jeg har længe sagt, at jeg ikke ville gå glip af gallafesten det år jeg afslutter gymnasiet, men jeg havde nok forventet at festen var lidt federe end den var, så øv for det.
Nu glæder jeg mig bare til læseferie om 2-3 uger, og studentertiden til sommer!

Studentertiden nærmer sig med hastige skridt, også for mig og jeg glæder mig meget, men samtidigt er jeg nervøs, for jeg tror bestemt at eksamenstiden bliver hård, dog glæder jeg mig til at vise mine lærere hvad de har gjort for mig i forhold til min undervisning, så selvfølgelig vil kæmpe for gode karakterer!
Læseferien starter allerede om halvanden måned – Jeg synes godt nok at det hér skoleår er gået hurtigt!

Den 29. april har vi gallafest på gymnasiet. Egentlig ville jeg ikke med, fordi jeg er ny i min klasse, og derfor har jeg ikke det samme forhold til de øvrige elever i klassen, som de selv har til hinanden, netop fordi de har gået i klasse sammen et år mere end jeg selv har været en del af klassen.
Jeg kom dog i tvivl forleden, for hvem har lyst til at gå glip af gallafesten? Det er den fest man som afgangselev ser allermest frem til, så  jeg gik fluks ind på Nelly og fandt en smuk gallakjole, som endda var sat ned med 60 procent!
Kjolen koster normalt 799,- men jeg gav kun 319,- for den, så jeg er helt bestemt tilfreds. Nu glæder jeg mig bare til den kommer med posten i næste uge, og håber at den passer mig, ellers skal jeg vidst have min mor igang med symaskinen! 😉

Kjolen kan findes lige hér
Jeg har købt min i sort. Den findes også i sølv til 319,- og i rosegold, dog til 799,-

1 / 2 / 3 / 4 / 5

Selvom jeg ikke engang har fået læseferie endnu, og først får det om halvanden måned, så synes jeg alligevel at studentereksamen kommer tættere og tættere på. Jeg er nervøs, men samtidigt glæder jeg mig helt enormt til jeg er færdig. Jeg tror først det går rigtigt op for mig, når jeg står med huen på hovedet i slutningen af juni, og jeg tror jeg vil komme til at savne gymnasietiden, mine lærere og følelsen af at jeg stadig, på nogle punkter, er et barn i den store farlige verden. Jeg bor trods alt stadig få hundrede meter fra mine forældre, men når jeg skal starte på min uddannelse, skal jeg hele vejen til Århus – For en lille skrøbelig frederikshavner som mig, er dét et stort spring at skulle tage i livet!

Båndet på min hue er blåt, da jeg studerer på HF, derfor kan jeg enten vælge blåt eller hvidt tøj. Jeg er mest tilhænger af hvid, da blå ikke passer til mig, og faktisk bryder jeg mig bare ikke om farven blå.
Jeg vil ikke vælge det første og det bedste tøj til min studentereksamen, for så ved jeg bare, at jeg ender med at fortryde, og hvor vil det bare være ærgerligt!
Jeg føler jeg er ved at rende tør for tid og derfor skal jeg virkelig til at finde min kjole.

Jeg har nu haft en pause fra min blog på lidt for lang tid, hvis man spørger mig!
Jeg har lagt syg i en uges tid, sådan virkelig syg, med voldsom slem influenza, så slemt at jeg faktisk ikke tror jeg har haft det værre nogensinde før! Jeg tror stadig at jeg fejler lidt, for jeg kan stadig intet spise uden at få det dårligt, så mad får jeg ikke meget af – ØV.

Anyways…
Selvom jeg har lagt syg og været ude af stand til at møde i skole på gymnasiet i en del af dagene, er der alligevel sket et par småting.

1. Min STUDENTER hue er kommet hjem, og nu kan jeg slet ikke vente på at vi rammer juni, hvor jeg endelig kan få den på hovedet!
   Jeg er så glad for, at de ikke har lavet en fejl i min bestilling, og mit navn står så fint derpå, selvom mit fulde navn virkelig er langt!
   Jeg følte bare ikke at jeg kunne undlade det ene efternavn fremfor det andet, da jeg føler jeg ville skuffe den af mine forældre jeg valgte at forkorte på min studenterhue, så det blev altså “Ann-Sophie Lønborg David” og ikke “Ann-Sophie L. David, som klart havde fyldt lidt mindre 😀
2. Vores SSO karakter er ENDELIG kommet på vores karakterblad og dermed blevet en del af vores sammenlagte gennemsnit. Til de som ikke ved hvad en SSO er, så lad mig forklare det kort *Gab*
   En SSO er en “større skriftlig opgave”, som man SKAL skrive det år hvor man afslutter sin HF. Det eneste fede ved opgaven er, at man får fri i en uge, mens man skal skrive den.
   Jeg var selv ret tilfreds med mit færdige resultat, da jeg afleverede den på skolen, for snart 2 måneder siden. Det skal lige siges, at man selv vælger det fag man vil skrive i, og også til dels selv bestemmer man selv sit emne. Jeg skrev i dansk og mit emne var “Naja Marie Aidt’s forfatterskab”.
   Jeg får normalt rigtig gode karakterer i dansk og faget er klart mit favorit fag, så det var da klart, at det var dét jeg skulle skrive min opgave indenfor.
   De sidste dage inden karakteren blev opgivet var direkte ulidelige, for jeg har hele tiden sagt til mig selv, at jeg ville blive skuffet over mig selv, hvis jeg fik under 10.
   10 minutter inden vi kunne se vores karakter kunne jeg faktisk slet ikke koncentrere mig om at følge med i min undervisning, og mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere – Jeg frygtede virkelig at jeg havde ødelagt hele min opgave da jeg skrev den, så jeg sad med de værste skræk tanker i hovedet, indtil jeg “endelig” kunne åbne mit karakterblad på Lectio og læse karakteren!JEG FIK 12, og jeg er SÅ lykkelig. Ikke bare er det en fantastisk karakter at få, men også har den hjulpet helt vildt på mit gennemsnit. Jeg har indtil videre 5 karakterer og jeg er ikke bleg for at indrømme at én af dem er en 02’er.
   Dog er mit gennemsnit nu på 7,7 hvor det før min SSO karakter lå på 5,9.
   Jeg frygter stadig nogle af karaktererne til sommer, men dét her 12 tal har virkelig gjort meget! Jeg synes den giver en det ekstra og sidste hårde skub frem mod studentereksamen. Hvis jeg havde fået 02 eller 4, tror jeg faktisk jeg havde opgivet resten af min skoletid, fordi jeg ville have oplevet en stor skuffelse over mig selv! Hahaha, stræbertype..

Ud over det, har jeg følt mig nødsaget til at investere i et ordentligt kamera – For mig er det ordentligt, for andre er det noget billigt lort.
Jeg har længe måtte benytte mig af kameraet i min Iphone 6s, hvilket da også er fint, men bare ikke godt nok, og slet ikke, hvis man vil opnå lidt mere med sine billeder.
I går formiddags, efter en lang nat uden søvn, valgte Samuel og jeg derfor at køre ud og købe et kamera – Det er brugt, men fint til mig og min økonomi, som fattig studerende.
Det blev et Canon EOS 1100D. Igen, for nogle er det nok noget bras, men for mig, som aldrig har eget et spejlrefleks, er det perfekt! Jeg læste om det på nettet og fik det også anbefalet, som et godt begynder kamera, og jeg er helt klart nybegynder! 😉
Jeg har knapt nok fået brugt det, da Samuel nok er den som har eksperimenteret lidt, hvilket er fint nok for mig, for jo bedre han bliver til at bruge det, jo bedre billeder kan han tage af mig! haha

Nu glæder jeg mig bare til vi igen får en uges ferie på fredag og påsken er da bestemt lidt hyggelig!
Jeg har heldigvis nogle korte dage i skolen denne uge, pånær at jeg tirsdag og onsdag skal til terminsprøve i dansk og engelsk.. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været til en skriftlig prøve, det er vel 4 år siden.
Min mor bliver 42 år på onsdag, så der skal vi også lige over og spise til aften!
Det er så dejligt at have en mor, som kun er 20 år ældre end man selv er 😀
Nok om min mor, hende kan der altid komme et indlæg med!

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, var jeg blevet indkaldt til et møde med rektoren på det gymnasium jeg meldte mig ud af for et halvt år siden. Jeg tog altså til møde i tirsdags klokken 14. Jeg kan huske jeg var meget nervøs for mødet, og på et andet punkt vidste jeg godt hvad mødet ville føre til, for hun havde aldrig indkaldt mig, hvis hun ikke havde haft en løsning i tankerne!
Hun var ikke afvisende overfor mig, da jeg sad og fortalte hende, at jeg slet ikke kan finde ud af at være på kontanthjælp, at det kun gør alting værre, fordi jeg over alt i verden bare vil have min studentereksamen og komme på universitetet eller på journalisthøjskolen.
Vi snakkede lidt frem og tilbage omkring min HF eksamen. Da jeg har gået på HF-søfart i halvandet år, har jeg bestået to fag, så vi blev enige om, at jeg skal starte i 2.Q d. 12. august, så længe jeg bare er indforstået med at jeg skal læse op på min matematik eksamen på C niveau og til eksamen til jul.
Jeg må klemme ballerne sammen og virkelig vise mit uddannelses-sted og ikke mindst mig selv, at det er det her jeg VIL! Hvis jeg klarer mig igennem det, er jeg student til juni næste år! det ville ikke været andet end perfekt!

Fortsat god sommer til jer!