Min hudpleje rutine

Jeg har den værsttænkelige hud, hvis man spørger mig selv i hvert fald.
Jeg har urenheder og det irriterer mig grænseløst, men uanset hvad jeg end renser med, er der intet der virker efter hensigten. For det meste giver produkterne jeg prøver, kun værre hudproblemer, så nu er jeg kommet frem til nogle produkter, som holder min hud på ét stadie.
Jeg har været hos en hudlæge, og skal starte på den meget omtalte pillekur, isotretinoin, til august. Jeg glæder mig da til at se om de piller virker – Det gør de forhåbentligt.
Indtil da, må jeg bruge de produkter jeg pt. bruger. Der er ingen grund til at ødelægge min hud mere, end den er.
Jeg har altid troet jeg har fedtet hud, grundet mine urenheder, og en skinnende hud i løbet af dagen, men da jeg langt om længe fik foretaget en hudanalyse, viste det sig, at min hud var langt fra at være fedtet. Den er i stedet dehydreret….

Anyways, jeg glæder mig til at pillekuren kan begynde, også selvom jeg skal holde mig fra alkohol i det halve år, kuren står på, men det går nok lige. Jeg drikker heldigvis ikke så meget alkohol!
Jeg vil helt sikkert lave en update, når den tid kommer.

De produkter jeg pt. bruger til min hud, er;

Step 1. Jeg fjerner min makeup, uden renseprodukter. Jeg fjerner den blot med en klud, som er lavet specielt til formålet. Kluden jeg har er fra “Tupperware”, da min mor er forhandler, men en lignende klud kan købes HÈR eller på andre hjemmesider.
Søg blot på Google, efter “Klud til at fjerne makeup”, så kommer der et hav af resultater op.
Jeg er i hvert fald fan af sådan en klud, for min hud er meget skrøbelig, og ikke så glad for diverse midler til at fjerne makeup, så vand og klud er min hud fint tilfreds med!

Step 2. Rens eller scrub fra “Raunsborg”. Scrubben bruger jeg 2-3 gange om ugen, men rensen bliver brugt derudover.

Step 3. Et par produkter fra det meget omtalte mærke “The Ordinary”
Jeg bruger Hyaluronic Acid til min dehydrerede hud, samt Niacinamide til mine urenheder. Jeg ved ikke endnu om de to produkter har gjort eller gør nogen forskel for min hud. Jeg har ikke brugt dem så længe endnu.

Step 4. Propolis Creme fra mærket “Forever Living” Nogle mener, at Forever er fup. Det mener jeg nu ikke. Der er selvfølgelig delte meninger om det, og sådan vil det være med alting.
Jeg er i hvert fald glad for deres produkter, og benytter dem flittigt!

img_2839

img_2840

img_2841

img_2838

img_2834

 

Let’s Jewelry

img_2339

Lad os da lige tage en snak om smykker, heriblandt mine smykker, og hvad jeg egentlig tænker omkring armbånd, fingerringe og halskæder.

For at være ærlig, så er jeg ikke en smykkeglad pige. Jeg synes smykker er helt vildt smukke, og nogle kvinder SKAL bare have smykker på, fordi det kan være så perfekt til rigtig rigtig mange.
Jeg har nok altid været en drengepige ved det angår.
På trods af det, har jeg da lidt smykker. Jeg har et smykkeskrin, som jeg fik af mine forældre for mange år siden. Jeg har en ring med min kæreste. Nej, det er ikke en forlovelsesring, for dertil er vi ikke nået endnu, men jeg venter stadig, hahaha! ej, spøg til side.
I hvert fald har min kæreste og jeg ens ringe. Jeg tror mere bare det er en “kærestering”, eller hvad man end bør kalde det. Hos os bliver det i hvert fald ikke kaldt en forlovelsesring, selvom nogle ville mene det.

Af smykker, foretrækker jeg fingerringe. Jeg bruger ikke rigtigt armbånd, halskæder og den slags. Det er simpelthen for pænt til mig. Det passer slet ikke til mig.
Jeg kan godt lide chokers, men det er sjældent jeg bruger dem.
Derimod har jeg et hav af Spinningsringe. Engang brugte jeg gerne 5 på hver ringefinger. Nu kan jeg godt nøjes med én eller to. 😉
Jeg har et par armbånd, men ikke noget jeg længere bruger. For eksempel har jeg ét af de populære Pandora armbånd. Jeg var helt vild med dét dengang jeg var mindre, men der var jeg også virkelig en pige med stort P. Jeg brugte nederdel hver dag, fine ballerina sko og fine spænder i håret, så selvfølgelig skulle smykkerne passe dertil!

De smykker jeg er allergladest for, er selvfølgelig de jeg har arvet. Jeg har ikke arvet så mange, men de jeg har er guldværd for mig, og jeg ville gå i stykker inden i, hvis de forsvandt.
Da min farmor døde tilbage i 2009, arvede jeg hendes Marguerit fingerring. Den er sindssygt smuk, og tanken om at min farmor har båret på den i en stor del af hendes liv, gør den endnu smukkere for mig. Den er slidt, men det gør den absolut kun mere unik.
Derudover har jeg arvet en halskæde af min mormor. Jeg fik halskæden da jeg blev døbt, men mine forældre gemte den i en æske, til jeg blev ældre, fordi de ikke ville have at jeg skulle tabe den, hvilket selvfølgelig er forståeligt, eftersom halskæden var én min mormor selv fik i konfirmationsgave, for mange år siden.
Min mormor døde desværre for 2 år siden, og jeg savner hende hver evig eneste dag, så det gør helt ondt. Hun var en god ven at have! Da min mormor lå meget syg med kræft, begyndte jeg at bære halskæden, og jeg havde endda den og min farmors Marguerit ring på til mine eksaminer i sommers. Jeg er sikker på, at de bragte lykke, frem mod mit gennemsnit på 7,6.

img_2332

Jeg bruger øreringe, så det er selvfølgelig også et smykke jeg er rigtig glad for. Dog er jeg mest til piercinger – jeg ved ikke, om man kan kalde dét for et smykke?
I hvert fald har jeg en navlepiercing. Jeg har haft to i næsen.

img_2360

Alt i alt.

Smykker er smukke, de udsender femininitet hos de som bærer dem. Jeg er nok bare ikke så feminin hvad det angår, hm. Måske bør jeg gøre noget ved dét.
Jeg kan ikke lide armbånd, men har det ok med ur til tider. Jeg har et rigtig fint ur, fra mærket “Gade og Juul”. Jeg har nogle armbånd som jeg er ret glad for. De stammer fra psykiatrien, hvor jeg var indlagt i 5 uger. Jeg har gemt dem, fordi de kan minde mig om, at jeg havde en svær tid, som jeg heldigvis er kommet et godt stykke forbi. Det kræver tid, men psykiatrien skubbede mig i den rigtige retning.
Fingerringe kan jeg ikke undvære. Jeg føler mig nøgen uden, og halskæder bruger jeg kun sommetider. Jeg har også en halskæde med mit navn på, som jeg fik i konfirmationsgave tilbage i 2009 – Den er jeg også rigtig glad for!

Hvad er jeres mening om smykker, og hvilke slags holder i mest af?


img_2349

img_2353

 

 

ENDELIG!

Jeg har gået rundt i flere dage, og været sur og negativ over, at jeg ingen hvid kjole har fundet til at have på når jeg, om 13 dage, bliver student fra Frederikshavn Gymnasium og HF Kursus.
Min kæreste mente så, at vi skulle tage en tur til Aalborg og tjekke deres butikker igennem for hvide kjoler. Vi har ingen penge – SU i hved, men Aalborg tog vi nu alligevel til. Så kunne vi i samme ruf også lige gå lidt rundt og nyde den by vi forhåbentligt snart finder lejlighed i.
Aalborg er faktisk en rigtig dejlig by. Den er større end Frederikshavn, som er den eneste by jeg nogensinde har boet i, men trods størrelsen, har Aalborg stadig en del af den charme, som jeg så godt kan lide ved Frederikshavn.
Nå, nu var det ikke min mening om byen, der skulle frem i dette blog indlæg, men nærmere min søgen efter kjolen jeg skal have på, når jeg får min hue på, om mindre end 2 uger!
Jeg fandt lynhurtigt en super sød kjole i H&M, hvilket var enormt rart, specielt da den samtidigt var vanvittigt billig – 80 kr. er ikke meget at forlange, så jeg tog lige en blålig skjorte med i købet, også til 80 kr. Nu er båndet på min hue jo blåt, da jeg bliver HF student, så det hele behøver ikke være helt hvidt.
Jeg har heldigvis også et par kjoler her hjemme, som jeg kan bruge i min studentertid, men ingen af dem er gode nok som den helt særlige kjole jeg skal have på d. 21. juni!
Til min kjole, tror jeg stadig, at jeg hopper i mine sorte Converse sko. Jeg fortryder stadig at jeg havde fine stilletter på da jeg blev konfirmeret, hvor jeg egentlig ville ønske jeg havde haft hvide Converse eller nike air på, så nu må jeg gøre det når jeg bliver student.
Måske finder jeg på, i sidste sekund, at jeg hellere vil have nogle flotte stilletter på, men alt det kommer der mere om på bloggen senere!

Vigtigst af alt lige nu, er at jeg fandt min kjole. Jeg har en blå neglelak, min halskæde fra min afdøde mormor og min fingerring fra min afdøde farmor. Jeg savner dem begge hver dag, og min mormor har ALTID støttet mig i forhold til skole. Hun døde for knap et år siden, men jeg er sikker på at hun holder øje et sted, hvis hun da ikke sidder sammen med mig til alle mine eksamener. Jeg er meget overtroisk, særligt efter min mormor forlod os, efter nogle måneder med sygdom. Jeg har lige siden min 1. eksamen haft smykkerne fra mine bedsteforældre på, lidt som en form for lykke, selvom det dog gik forfærdeligt til min seneste eksamen. Jeg tror på, at de begge er med mig i alt hvad jeg går igennem lige nu, og den dag jeg får min hue på hovedet, skal jeg helt sikkert også op på kirkegården og stille en blomst til dem begge. De ligger heldigvis på samme kirkegård, med få meters afstand, så det er dejligt let, når man skal besøge dem! 🙂
Nok om afdøde bedsteforældre og eksamen, haha. Det måtte altså bare med.

I Aalborg måtte jeg også en tur i Salling….
Punktum, punktum, jeg ved det godt. Det lyder ikke særligt positivt, hvilket det måske heller ikke er. Normalt er Salling en butik jeg holder mig fra. Jeg synes den er forvirrende at gå rundt i, jeg har normalt ikke penge til de mærker de sælger og så er der for det meste ALT for mange penge. Af én eller anden grund, føler jeg mig ikke “fin” nok til at komme derinde, hvilket måske lyder helt åndssvagt, men jeg synes bare, at de som kommer i Salling er noget helt andet end hvad jeg er – Dårligt selvværd fra min side, måske! 😀
Anyways, jeg gik ikke i Salling uden grund, hvilket jeg ellers normalt ville gøre, i forbindelse med at mine veninder skal derind og bruge en masse penge på “Mac Cosmetics”, “Dior” osv. osv.
Jeg har virkelig ikke forstand på Makeup, og derfor plejer jeg bare at købe det, som virker lovende – desværre har det altid været uden held, når jeg har købt Foundations fra “Rimmel” , “Max Factor” og lignende billige mærker fra Matas. De jeg har købt gennem tiden har altid lovet “Fri for fedtet hud” , “Mat Finish” – Lol.. Det passer jo slet ikke.
I dag tog jeg derfor i Salling, gik hen til de smukke piger som stod ved afdelingen med Mac produkter og forklarede hende, hvad jeg netop har beskrevet.
Hun fandt hurtigt en foundation frem på hylden mellem de MANGE forskellige og testede den på min hud. Farven passede perfekt, hvilket også er første gang.
Jeg testede for nyligt foundation fra “Nilens Jord”, men den lyseste af deres, er for mørk til min hud, så det gik jo slet ikke..
Nok koster Mac foundation 265 kr. i dette tilfælde, men når jeg tænker over, hvor mange, måske 1000 kr. jeg har brugt på lorte makeup, så ber’ jeg til Gud om, at Mac makeup er det nye og bedre for min hud!
Den unge kvinde som betjente mig i Salling, var i hvert fald super sød, så jeg kan bestemt tillade mig selv at bruge nogle penge derinde igen i fremtiden, når jeg løber tør for produkt.
Min næste Mac køb må blive en concealer eller måske en læbestift, eller vent.. Deres pensler! – Føj, jeg bliver fattig blot af at tænke på det.
Det er første gang jeg har købt noget fra Mac, så det er faktisk helt underligt for mig at gå rundt i gaderne med en sort Mac pose i hånden. Poserne er ikke just behagelige at bære rundt på, haha!

Wow, det her indlæg blev længere end jeg havde troet, men måtte altså bare dele de her ting med jer!
Hvad synes i om produkter fra Mac Cosmetics? 🙂

Jeg håber i, endnu,  nyder sommeren <3

Studenterkjole

  1. HER 2. HER

Nivea After Shave balm; Min nye primer

Jeg var altså virkelig skeptisk, da jeg begyndte at spotte flere piger som bruger Nivea after shave som primer under deres foundation, men nu har jeg alligevel ladet mig investere i én, mest fordi alle taler så postivt om det og så fordi der er noget mere for pengene, i forhold til hvad man ender op med, hvis man køber en primer fra et kendt makeup mærke.
Jeg er ikke særligt med på alle de nyeste makeup teknikker, hvad der findes af “do” og “dont’s”, hvilke børster der er bedst til forskellige formål og hvad årets læbestift farve er.
Jeg har brugt makeup i mange år, nok siden jeg begyndte at få uren hud. Jeg ville ønske at jeg kunne undgå alt den krigsmaling jeg må putte i ansigtet hver evig eneste morgen, men sådan er det nødt til at være for mit vedkommende, ellers får jeg det simpelthen elendigt med mig selv. Jeg er godt klar over, at andre nok ikke bemærker min problemhud, så meget som jeg selv gør og jeg ved også godt, at min hud er meget pænere end den var for 5 år siden. I dag får jeg en bums i ny og næ, men til gengæld er min hud virkelig fedtet og jeg har også et par ar efter gammelt uren hud, som jeg ikke var så god til at lade være i fred…
Anyways, jeg ved ikke meget om makeup og må indrømme, at jeg heller ikke bruger lang tid på at lægge det. Jeg smasker bare noget creme i ansigtet, noget foundation med en oval børste, noget pudder og selvfølgelig mascara, og sådan har jeg altid været tilfreds. Til fester kan jeg dog godt bruge lidt eyeliner og øjenskygge, men highlighter og alt det andet fine har jeg ikke styr på – overhovedet! Jeg bør begynde at se nogle videoer på nettet og på den måde blive bedre til at befinde mig i makeup verdenen, for det er altså flot, hvis man kan finde ud af det!
Jeg forestrækker bestemt et naturligt udseende, og jeg misunder de som kan være naturlige, med deres smukke hud, uden alverdens grimme urenheder – Mon ikke det en dag bliver min tur, Jeg håber! 😉
Umiddelbart efter at jeg har påført min makeup sidder den selvfølgelig fint, men når vi rammer formiddag og jeg sidder i skolen og pruster, for at nå min studenterhue om halvanden måned, så er min hud så ulækker, at jeg får lyst til at gemme mig.
Jeg må sommetider gå ud på toilettet og køre et papir hen over mit ansigt, for at få bare lidt af “olien” af. Min foundation ender med at sidde i linjerne i min hud, hvis det da ikke lægger sig i små kager rundt omkring i mit ansigt – Nøj, hvor er det grimt!
Jeg købte i dag Nivea After Shave i Føtex, for jeg føler simpelthen, at jeg er nødt til at få gjort ét eller andet ved min hud. På fredag skal jeg til galla og om få uger, skal mine forældres fotoalbum fyldes op med studenterbilleder, og så vil jeg altså gerne se nogenlunde anstændig ud!
Jeg har endnu ikke testet after shaven, men det gør jeg så snart jeg skal påføre makeup igen! Ud over dette, bør jeg komme forbi Matas én af dagene og spørge dem til råds efter en foundation til netop MIN problemhud!

NiveaAfterShave
Er der nogle af jer, som bruger Nivea After Shave som Primer – Hvad synes i om denne løsning? 🙂
Råd omkring makeup produkter til “Oily Skin” modtages med KYS hånd!

 

“Bye Facewipes” – Fjern Makeup KUN med vand!

Haha, kun med vand, er måske så meget sagt, for man kan vel ikke fjerne det kun med vand. Man skal vel altid bruge en klud, sine hænder eller andet til dette formål?
Wow, det var virkelig en totalt ligegyldig information eller konstatering.
Anyways…

Hvem elsker ikke lave priser når det kommer til indkøb, især beauty produkter?
Jeg siger i hvert fald ikke nej tak til gode og lave priser! Kald mig bare nærig, men nogle gange har jeg bare ikke alverdens penge at kaste efter produkter til ansigtet eller lignende, fattig studerende – Jeps, det tror jeg nok!
Jeg har elsket Normalbutikkerne siden de åbnede, men nu hvor vi også har fået den i Frederikshavn, er jeg begyndt at handle derinde, nærmest én gang om ugen. Jeg køber virkelig alt derinde – Selv Tampax koster det halve af hvad de koster i Fakta, Ja jeg er pige og ja, jeg har også menstruation.

Forleden var jeg “tilfældigvis” i Normal fordi jeg manglede Ovennævnte (Tampax) og jeg faldt da også lige over et par andre småting, heriblandt “Derma V10 Make Off Mitt”.

Beskrivelse af produktet
“Derma V10 Make Off Mitt” er en mikrofiber klud som hjælper til fjernelse af Makeup. Jeg synes det var en smule latterligt da jeg så den i Normal. Jeg tænkte “Det her må simpelthen være en joke”. Hvad er meningen ellers med, at der findes så mange renseprodukter til fjernelse af makeup, hvad er meningen med at hele mit skab er fyldt med produkter til dette formål?
Alligevel syntes jeg at det lød sjovt og jeg var altså nødt til at købe én, og for 19,- tror jeg altså lige at min SU overlever.
Kluden pakkede jeg ud forleden aften da jeg skulle have mit makeup af efter en lang dag, vi taler altså både foundation, concealer, mascara og pudder + det problem, at min hud nogle aftener er vildt fedtet efter at have været pakket ind i makeup så mange timer.

Kluden er blød og kan tages på hånden som en slags handske, hvilket jo sådan set er fint.
Jeg holdte kluden under det varme vand, som der stod beskrevet på indpakningen, og uden renseprodukter begyndte jeg at køre kluden rundt i mit ansigt, og Wow, jeg blev overrasket.
Den fjernede ALT, ja faktisk var den næsten bedre til at fjerne min mascara end mine vatrondeller med makeup fjerner er.
Den efterlader ikke kun huden ren for makeup, men også en egentlig følelse af at huden kan ånde frit. Jeg føler jeg kan sove godt når jeg har renset min hud med “Make off mitt”, netop fordi jeg nu ikke behøver bruge flere forskellige produkter, som egentlig bare svier og gør ondt ved anvendelse.

Super fordele!
1.
Den er billig (19,- i Normal butikkerne)
2. Den kan bruges igen og igen. Man kan enten vaske den i sæbe umiddelbart efter man har brugt den og herefter ligge den et sted hvor den kan tørre, eller man kan smide den med i vaskemaskinen når andet tøj/håndklæder skal vaskes.
3. Den er perfekt, hvis man af den ene eller anden grund vil skære ned på sit forbrug af ansigtsprodukter, hvilket især vil være en fordel for mig, da min hud er ødelagt og med tendens til urenheder – Jeg er sikker på at dette produkt er en gave til folk med en hud som min.
4. Den er virkelig praktisk, hvis man er doven eller træt og dermed ikke orker at bruge lang tid på badeværelset inden sengetid!
5. Den fjerner ubesværet alt makeup og mascara og trænger let gennem det fedtede lag af beautyprodukter.
6. Huden efterlades ren men også blød og glat.
7. “Derma V10 Make Off Mitt” laver ikke rod i hudens pH balance, ligesom sæbe og andre produkter nemt kan gøre og efterlader brugeren med en lækker følelse, eftersom huden ikke bliver irriteret, som den kan gøre ved brug af alverdens renseprodukter.

Jeg glæder mig allerede til at skulle bruge den igen.
Køb én, jeg garanterer jer, at i ikke vil fortryde!

Foruden min Make Off Mitt måtte jeg altså også lige købe ny shampoo og conditioner.
Jeg har aldrig prøvet Aussie shampoo, men kun hørt positivt om det fra andre, og så koster en shampoo kun 39,- i Normal – Billigt.

IMG_0771 IMG_0772 IMG_0773

SIGNATUR

Hvorfor elsker jeg de her produkter?

I mit seneste indlæg, delte jeg en kollage med billeder af nogle af mine absolutte yndlingsting/produkter (LÆS DET HER) ,  og derfor synes jeg selv jeg burde komme med et nyt indlæg, hvori jeg forklarer lidt mere om et par af disse produkter, for der må jo være en grund til at jeg foretrækker de udvalgte fremfor alt muligt andet. I næste måned er der sikkert nogle andre ting jeg foretrækker, men sådan vil det nok altid være.

Gosh foundation drops tror jeg er helt fantastisk – nu siger jeg tror, for jeg har faktisk ikke brugt den endnu, da jeg startede med en billig udgave, som jeg købte i Normal til 39,- tror jeg det var. Jeg kunne simpelthen ikke finde et ordentligt link eller et billede af den udgave, derfor valgte jeg at vise et billede af én jeg med sikkerhed ved, at alle kan få fat i, i Matas, og så koster den omtrent det samme som man normalt ville give for en hvilken som helst anden foundation. Jeg købte min “drop foundation”, da jeg med alle mine andre foundations har oplevet ekstremt fedtet hud, så fedtet at det faktisk så direkte ulækkert ud. Jeg har tendens til uren hud, særligt acne, heldigvis ikke så meget som da jeg var teenager, så nu kommer der en bums i ny og næ og ellers forsøger jeg så vidt muligt at dække mine efterladte ar med foundation eller concealer. Jeg vil rigtig gerne forsøge at have en så naturlig ansigt struktur som muligt, men stadig ønsker jeg ikke at vise min urene hud frem. Jeg købte den nye foundation i Normal, sammen med en dråbeformet makeupsvamp, som efter min mening er uundværlig! 🙂 Den nye foundation er helt perfekt til min hud, også selvom jeg har en del ar at skulle dække. Den giver et flot naturligt resultat og holder længere end jeg har oplevet med andre produkter. Min hud er i hvert fald tilfreds med denne og det er jeg også! Den er bestemt værd at afprøve, og man kan jo altid, som jeg har gjort, starte med den billige udgave fra Normal, hvilken jeg tror virker lige så godt som alt muligt andet. foundation og svamp

Nogle af jer, hvis ikke jer alle, kender sikkert eller har i hvert fald hørt om kokosolie?
Jeg har ikke lavet specielt meget research på den, men jeg ved at den for omkring 4000 år siden, var anerkendt som et helbredende middel i den asiatiske verden. Heldigvis er den nu (igen) blevet populær i Danmark, hvor folk nu også har fundet ud af HVOR fantastisk den egentlig er.
Nogle bruger den til madlavning, enten til at stege kød og grøntsager i, nogle smører det på deres brød i stedet for almindelig smør (der bør man nok vælge en kokosolie uden smag, hvis man som jeg IKKE kan fordrage kokos). Ud over at bruge den i køkkenet er der også flere og flere som benytter den på badeværelset, til f.eks. ansigt, hud, hår, negle og endda tandbørstning!
Lad mig bare indrømme, at der ikke er noget jeg ikke bruger olien til! Den har (sjovt nok) tildens til at fedte, hvor end man smører den på, men sådan er det jo med de fleste olier 😉
Jeg har købt min olie i Fakta, men den kan efterhånden købes alle steder!
Olien har i særdeleshed gjort underværker for min hud OG mit hår. Jeg bruger den hver dag, både som makeupfjerner, som ekstra tandpasta, som hårkur og et tyndt lag i mit ansigt inden jeg går i seng (tro mig, den kan gøre underværker hos folk med mange ar efter acne!)
Nå, nok for nu, om min brug af kokosolie. Gå evt. på Google eller Youtube. Der er tonsvis af forklaringer og råd til hvad man kan bruge olien til – Tjek evt. den her side (HER) , ellers vil jeg bare sige held og lykke!
Smid gerne kommentarer med, hvad du selv bruger olien til! 🙂

SB-X-Large-800x800

Jeg vil slutte af med at skrive kort om “Sally Hansen Nailgrowth Miracle”, som kan købes i Matas. Jeg købte min første lak sidste sommer, efter at jeg hele mit liv har måtte leve med negle der konstant knækker, flækker, flosser og ellers bare er ekstremt tynde og sårbare, ØV..
Jeg købte lakken til 90 kroner og var egentlig ret skeptisk, for jeg har aldrig brugt “så mange penge” på en neglelak, og tænk nu hvis det blot var spild af penge!
Jeg afprøvede den straks samme dag og brugte den/bruger den et par gange om ugen, under en evt. anden neglelak. Efter en uge var mine negle blevet betydeligt stærkere og faktisk også længere end de før har været, så jeg fortsatte min rutine og efter blot 2-3 uger var mine negle lange og smukke, og stort set umulige at knække. Jeg vil dog huske at sige, at det er vigtigt at fortsætte brugen af denne lak, da resultatet ellers ikke vil holde, så hvis man bruger den et par gange om ugen, burde det give et holdbart resultat! Jeg har anbefalet den til flere af mine veninder og min mor. Senest anbefalede jeg den til min klassekammerat, som faktisk havde ekstremt nedbidte negle. Hun har brugt lakken i få uger og har nu lange flotte negle, så jeg tror bestemt på at Sally Hansen har udført et mirakel til enhver med sårbare negle! 🙂
Undskylder for at nedestående billede er med hindbær, det er bare det bedste billede jeg har af mine negle fra dengang jeg startede med at bruge Nailgrowth Miracle!

Ikke-navngivet-2

 

Til slut, vil jeg ønske jer, som lige som jeg først har vinterferie nu, en rigtig dejlig ferie!

 

Signature

 

 

 

 

Forfærdelig oplevelse i H&M

Jeg ved ikke om man kan kalde denne “oplevelse” direkte forfærdelig, men jeg synes egentlig det er en smule trist eller ærgerligt på nogle punkter.
Jeg var en tur i vores lokale H&M forretning igår (Ja, i Frederikshavn har vi også en H&M, endda med to etager og rulletrapper!). I det gode vejr havde min kæreste og jeg ikke rigtigt andet at give os til, så det måtte betyde at vi skulle i gågaden og bruge alle de penge vi absolut ikke har på denne tid af måneden. Jeg skulle egentlig i H&M efter en ny pudderbørste, da de er langt billigere derinde, end de er i Matas, men der er simpelthen så mange fantastiske tilbud i butikken lige nu. Jeg købte en del trøjer til 20,- og kjolen jeg skal have på til min fætters studentergilde i næste uge!
Vi havde ret travlt, da vi også skulle nå nogle andre steder hen, inden byen lukkede, så jeg fløj rundt i butikken, men kunne bare ikke finde make-up hylden! hmm, tænkte jeg og blev nødt til at gå.

Senere da jeg kom hjem og satte mig foran min computer, så jeg til fældigt vis at en ung kvinde havde lagt et opslag op på en Facebook side, hvor hun spurgte om nogle skulle i en H&M forretning i nærmere fremtid, da hun manglede en bronze pudder(Billede vedlagt). Hun havde sågar tjekket deres hjemmeside, men derinde var den udsolgt, dog i første omgang sat ned til 20,-
Jeg undrede mig, men tænkte samtidigt “F**K”… Jeg er selv en meget glad ejer af en sådan bronze pudder. Min købte jeg nok da jeg var 12-13 år. Det var dengang jeg lige var begyndt at bruge lidt make-up. Det lignede lort, for jeg tværede den mørke pudder rundt i hele ansigtet, så jeg havde den flotte kant, som nogle også får hvis de ikke bruger en Foundation som passer til deres egen hudfarve. Jeg er altså naturligt blondine og MEGET lys i huden, så forestil jer lige hvordan det så ud – WOW..
Nå, men.. Jeg har altså stadig denne pudder. Dog bruger jeg den nu kun på mine kindben og lignende, når jeg har lagt min make-up, bare for at jeg ikke ser helt bleg ud. Min pudder røg desværre på gulvet forleden morgen, og så er den på vej til at være tømt. Jeg tænkte derfor, at jeg måtte i vores H&M igen, bare for at se om de tilfældigvis havde én til at ligge i en rodebunke med andre ting på tilbud.
Jeg tog derfor bussen ned til byen i formiddags, og skyndte mig i H&M. Jeg søgte rundt længe efter make-up, men hylden er simpelthen VÆK. Normalt plejer de at have mange make-up produkter.. Både børster, øjenskygger, læbestifter, neglelakke – You name it. Der var bare intet nogle steder! Jeg ved ikke om H&M er stoppet med at sælge make-up produkter eller hvad der sker?
Jeg fandt to billige toppe, 10,- pr stk. som jeg altså lige måtte have med, og så heldig som jeg åbenbart var i dag, så lå bronze pudderen oppe ved kassen.
Der var ikke mange tilbage, men det gør mig intet, for med én enkelt har jeg pudder til mange år ud i fremtiden 😉

 

bronze poowder h&m

 

Signature