2016 lige om lidt

Apple vs. Windows?

Jeg tror virkelig jeg er begyndt at starte alle mine indlæg med følgende sætning:
“Jeg er virkelig dårlig til at holde en blog ved lige”
Hvilket er brandærgerligt, for jeg elsker at skrive, jeg elsker at tage billeder af alt og ingenting og jeg elsker at dele alle dagligdagsting med andre mennesker, ting som jeg tror mine venner er trætte af at se og høre om på min Facebook.. SUK

Anyways..
Jeg har længe været betaget af Apple produkter, men aldrig følt at jeg har haft råd til mere end en Iphone på afbetaling, surt, men jeg er nok ikke den eneste der har det på den måde.
Jeg har længe haft Iphone. Den seneste, indtil for nyligt, var en Iphone 5C, hvilken jeg var super skuffet over. Jeg tror aldrig rigtig at jeg nåede at forelske mig i den model, som jeg normalt har gjort med de tidligere modeller. Plastic på bagsiden og så i pink… Måske lidt for “legetøjsagtig” til min smag.
Da min 5C blev for meget af det “gode” ville jeg prøve noget nyt, så jeg sprang fluks over til Samsungs Galaxy S6 Edge, for den var da super smart, ny og spændende, men åh nej og øv, hvor kunne jeg da bare ikke blive venner med den og Androids styresystem, og måtte erkende at har jeg én gang haft Iphone, vil det altid være Iphone at foretrække!
Jeg har derfor nu købt mig det nyeste skud på stammen – Iphone 6s, og jeg ELSKER den.
Nok om Iphone, det er jo ikke ligefrem nyt og spændende, for jeg har altid kendt til det og altid vidst at det var et fantastisk produkt!
Hmm.
Jeg tror de fleste kan tale med om, når jeg nævner prisen på en Macbook laptop.. Det er altså ikke en model man som udeboende studerende har særligt råd til, i hvert fald ikke hvis den skal være helt ny fra butikken.
Jeg har selv altid kørt med Windows billige bærbare computere til mit studie, men er så heldig at have en kæreste som har overbevist mig om, at Mac er det eneste “rigtige”.
Jeg har de sidste par uger snakket om, hvor fedt det ville være at have råd til sådan en sag, men at jeg nok måtte se realiteten i øjnene og vente til jeg engang er færdig med min HF og begynder at tjene penge – Jeg har jo sådan set en fungerende Lenovo bærbar!
Men nej, jeg kunne alligevel ikke vente.
Min kæreste, som har rimeligt styr på computere og i særdeleshed MacBooks, søgte og søgte efter en af slagsen på DBA, hvor han også selv har købt sin egen.
Han fandt en MacBook Pro 13″ til 3800 i Århus, selv bor vi i Frederikshavn, men det skulle da bestemt ikke forhindre os og fluks “fløj” vi afsted mod 8000!
Det var bestemt køreturen og pengene værd. Ingen synlige ridser, helt ny oplader og generelt en helt kanon maskine!
Jeg er stadig ved at lære at bruge det hér system, men allerede nu har jeg kun fundet ting og løsninger som for mig, synes langt bedre end Windows! 1-0 til Mac! <3

Så nu har jeg både MacBook OG Iphone (igen)

Ellers tæller jeg stadig dagene frem til min hue ryger på mit hoved og mit 4. år som gymnasie elev rinder ud! Det bliver perfekt og jeg kan love jer for at tiden går hurtigt! Lige om lidt går vi på læseferie og jeg glæder mig

12656232_10207582760320827_1081514381_o12656541_10207582760280826_2142659000_o

12669159_10207582761040845_96955943_o

Signature

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

2016 lige om lidt