"On Wednesday we wear pink" - Mean Girls

Det vigtige tal – Klar til sommer!

Jeg har nu haft en pause fra min blog på lidt for lang tid, hvis man spørger mig!
Jeg har lagt syg i en uges tid, sådan virkelig syg, med voldsom slem influenza, så slemt at jeg faktisk ikke tror jeg har haft det værre nogensinde før! Jeg tror stadig at jeg fejler lidt, for jeg kan stadig intet spise uden at få det dårligt, så mad får jeg ikke meget af – ØV.

Anyways…
Selvom jeg har lagt syg og været ude af stand til at møde i skole på gymnasiet i en del af dagene, er der alligevel sket et par småting.

  1. Min STUDENTER hue er kommet hjem, og nu kan jeg slet ikke vente på at vi rammer juni, hvor jeg endelig kan få den på hovedet!
    Jeg er så glad for, at de ikke har lavet en fejl i min bestilling, og mit navn står så fint derpå, selvom mit fulde navn virkelig er langt!
    Jeg følte bare ikke at jeg kunne undlade det ene efternavn fremfor det andet, da jeg føler jeg ville skuffe den af mine forældre jeg valgte at forkorte på min studenterhue, så det blev altså “Ann-Sophie Lønborg David” og ikke “Ann-Sophie L. David, som klart havde fyldt lidt mindre 😀
  2. Vores SSO karakter er ENDELIG kommet på vores karakterblad og dermed blevet en del af vores sammenlagte gennemsnit. Til de som ikke ved hvad en SSO er, så lad mig forklare det kort *Gab*
    En SSO er en “større skriftlig opgave”, som man SKAL skrive det år hvor man afslutter sin HF. Det eneste fede ved opgaven er, at man får fri i en uge, mens man skal skrive den.
    Jeg var selv ret tilfreds med mit færdige resultat, da jeg afleverede den på skolen, for snart 2 måneder siden. Det skal lige siges, at man selv vælger det fag man vil skrive i, og også til dels selv bestemmer man selv sit emne. Jeg skrev i dansk og mit emne var “Naja Marie Aidt’s forfatterskab”.
    Jeg får normalt rigtig gode karakterer i dansk og faget er klart mit favorit fag, så det var da klart, at det var dét jeg skulle skrive min opgave indenfor.
    De sidste dage inden karakteren blev opgivet var direkte ulidelige, for jeg har hele tiden sagt til mig selv, at jeg ville blive skuffet over mig selv, hvis jeg fik under 10.
    10 minutter inden vi kunne se vores karakter kunne jeg faktisk slet ikke koncentrere mig om at følge med i min undervisning, og mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere – Jeg frygtede virkelig at jeg havde ødelagt hele min opgave da jeg skrev den, så jeg sad med de værste skræk tanker i hovedet, indtil jeg “endelig” kunne åbne mit karakterblad på Lectio og læse karakteren!JEG FIK 12, og jeg er SÅ lykkelig. Ikke bare er det en fantastisk karakter at få, men også har den hjulpet helt vildt på mit gennemsnit. Jeg har indtil videre 5 karakterer og jeg er ikke bleg for at indrømme at én af dem er en 02’er.
    Dog er mit gennemsnit nu på 7,7 hvor det før min SSO karakter lå på 5,9.
    Jeg frygter stadig nogle af karaktererne til sommer, men dét her 12 tal har virkelig gjort meget! Jeg synes den giver en det ekstra og sidste hårde skub frem mod studentereksamen. Hvis jeg havde fået 02 eller 4, tror jeg faktisk jeg havde opgivet resten af min skoletid, fordi jeg ville have oplevet en stor skuffelse over mig selv! Hahaha, stræbertype..

Ud over det, har jeg følt mig nødsaget til at investere i et ordentligt kamera – For mig er det ordentligt, for andre er det noget billigt lort.
Jeg har længe måtte benytte mig af kameraet i min Iphone 6s, hvilket da også er fint, men bare ikke godt nok, og slet ikke, hvis man vil opnå lidt mere med sine billeder.
I går formiddags, efter en lang nat uden søvn, valgte Samuel og jeg derfor at køre ud og købe et kamera – Det er brugt, men fint til mig og min økonomi, som fattig studerende.
Det blev et Canon EOS 1100D. Igen, for nogle er det nok noget bras, men for mig, som aldrig har eget et spejlrefleks, er det perfekt! Jeg læste om det på nettet og fik det også anbefalet, som et godt begynder kamera, og jeg er helt klart nybegynder! 😉
Jeg har knapt nok fået brugt det, da Samuel nok er den som har eksperimenteret lidt, hvilket er fint nok for mig, for jo bedre han bliver til at bruge det, jo bedre billeder kan han tage af mig! haha

Nu glæder jeg mig bare til vi igen får en uges ferie på fredag og påsken er da bestemt lidt hyggelig!
Jeg har heldigvis nogle korte dage i skolen denne uge, pånær at jeg tirsdag og onsdag skal til terminsprøve i dansk og engelsk.. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været til en skriftlig prøve, det er vel 4 år siden.
Min mor bliver 42 år på onsdag, så der skal vi også lige over og spise til aften!
Det er så dejligt at have en mor, som kun er 20 år ældre end man selv er 😀
Nok om min mor, hende kan der altid komme et indlæg med!

 

IMG_0428 nm Ikke-navngivetm-1 Ikke-navngivet-3

IMG_0226

 

SIGNATUR

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

"On Wednesday we wear pink" - Mean Girls