Storytime – Let’s go back in time

Jeg fik sådan en lyst til at fortælle jer en lille historie fra det virkelige liv. Jeg ved ikke hvor “lille” den bliver, men jeg skal forsøge at gøre det kort.
Sidste sommer tilbragte jeg to uger sammen med min familie væk fra Frederikshavn. Først var vi en uge på Bornholm efterfulgt af en lille uge i Sverige inden turen igen gik hjemad.
Jeg tror faktisk den sommer har været én af mine absolut bedste. Selvom der skete mange ikke så rare ting i 2015, hvor jeg blandt andet mistede min mormor til kræften og min ekskæreste/kammerat i en trafikulykke, så var sommeren med til at give min familie og mig et skub i den rigtige retning. Jeg var også lidt glad for at få en kort pause fra min daværende kæreste, som på mange punkter var ret svær at være i et forhold med.

Historien jeg vil fortælle, udspiller sig fra en hændelse som skete om morgenen, inden vi overhovedet var kommet med Stena Line færgen fra havnen i vores egen by, med kurs mod Sverige – Ystad – Bornholm.
Vi havde pakket og alt var klart til vores ferie, inklusive vores tagboks som var fint fastmonteret på taget af vores store Fiat Multipla. Min mor havde måneder forinden bestilt færgebilletter og som nogle måske ved, er det ikke just billigt at komme med færgen til Bornholm, fra Ystad. Allerede hér gik det galt.
Min mor havde bestemt styr på billetterne, men havde af én eller anden grund glemt at tilføje, hvor høj bilen var med tag boksen monteret og altså havde hun kun skrevet bilens egentlige højde på. Vi var heldige at vi alligevel kunne komme med på færgeoverfarten, til trods for at vi selvfølgelig måtte betale ekstra for at medbringe vores tagboks.
Vi havde en fin overfart med Stena Line mellem Frederikshavn – Göteborg, men så blev problemerne for alvor store, da vi nåede til havnen i Ystad, hvor vi skulle sejle fra for at komme til Bornholm. Også hér havde min mor ikke skrevet bilens højde med tag boks, men hér var det altså ikke lige så let, som hos Stena Line.
Min stedfar talte med en knapt så venlig bornholmer, som fortalte, at der ikke var plads til os på den overfart vi havde bestilt billetter til, netop fordi vores bil nu var for høj. Vi fik dermed at vide, at vi kunne komme med den næste afgang dagen efter – OM aftenen. Det var jo faktisk lidt af et helvede, for så skulle vi til at finde andre overnatningsmuligheder, og vi var desuden afsted med noget andet familie, hvis sommerhus vi skulle bo i. De ventede på os med deres bil inde på kajen, men vi kunne ikke få lov at komme med.
Min stedfar nægtede at vi skulle vente, så dertil spurgte han om han kunne få lov til at smide vores tagboks ind i bilen og på den måde komme med vores afgang – Det kunne vi sagtens, hvis det da kunne lade sig gøre.
Vi hoppede alle ud af bilen, min stedfar, min mor, mine to søskende og jeg. Det skal lige siges at min bror er næsten to meter høj. Vi fik tømt vores tagboks og smit den i bilen, hvorefter vi smed alt bagagen ind sammen med. Nu som vi troede problemerne var færdige med at dukke frem, kom der endnu ét. Vi havde håbet på, at vi måtte gå ind på kajen, mens min stedfar kørte bilen derind, da  vi på ingen måde kunne være i bilen, nu hvor tag boksen lå dér, men det kunne ikke lade sig gøre. Hvis vi ville med, måtte vi gå ind over gangbroen og købe enkeltbilletter. Også hér er mine forældre for nærige og jeg kan egentlig godt forstå dem, i og med at vores færgebilletter var købt og betalt. Uden min stedfars voldsomme stædighed, tror jeg aldrig vi var kommet med den færge til Bornholm, for til sidst blev han ret irriteret på bornholmeren og spurgte hende om det så var i orden, hvis vi alle kunne være inde i bilen sammen med tag boksen og vores bagage OG vores labrador, som sad i bagagerummet. Det måtte vi gerne, men damen tvivlede stærkt på at det kunne lade sig gøre, eftersom vi var så mange mennesker, men prøves skulle det, så min stedfar satte sig ind bag rettet, hvor sædet i forvejen var skubbet så langt frem, at han dårligt nok kunne være der. Min mor satte sig på sædet ved siden af, men var nødt til at ligge sig ned med overkroppen under tag boksen. Min lillesøster sad på skødet af mig på det ene bagsæde, mens min lillebror sad mast sammen på det andet. Døren blev lukket og vi kunne køre ind på kajen.
For at det ikke skal være løgn, blev vi alligevel dirigeret ind på en parkeringplads, hvor der var i hvert fald 7 meter til loftet, så haha, vi kunne sagtens have undladt alt det virvar med vores tag boks..
Bornholmere er åbentbart bare sippede og sarte og ikke særligt venlige af sig – Hende hér havde i hvert fald ikke ét gram venlighed i sit sind.

Åh, nok “Storytime” for nu!