Mine tatoveringer!

Jeg er helt vild med tatoveringer og med den “kærlighed” til det, som jeg kalder kunst, og andre kalder galskab, svineri og grimt, burde jeg have haft halvdelen af min krop dækket, men det har jeg altså ikke og tror heller aldrig at det bliver en realitet. Min kæreste er ikke super glad for at jeg er så glad for tatoveringer og anden kropsudsmykning, i form af piercinger, derfor har jeg også valgt at fravælge min næsepiercing, og dermed ladet hullet i min næse gro til og det er faktisk helet ok. Jeg må sige, at jeg frygtede at hullet på siden af min næse aldrig ville forsvinde, men det er forholdsvist camoufleret med resten af min næse og gør det til tider svært for mig selv at bemærke. Nok om dét.

Jeg har indtil videre 5 tatoveringer og 4 af dem har jeg valgt at lave en “billede kollage” med.
Min første tatovering fik jeg meget sent om aftenen på min 18 års fødselsdag. Jeg havde længe ævlet om at jeg vildt gerne vil have en tatovering på min finger, hvilket jo egentlig ikke normalt er “tilladt” Inden for Danmarks grænser og lovgivning.
Jeg hader virkelig overraskelser, især når nogle giver mig et bind for øjnene. Jeg får næsten en følelse af angst, ikke just behageligt. Jeg sad om aftenen på min fødselsdag og så TV med min familie, min lillebror og mor var nedenunder mens jeg sad og så film med min stedfar i stuen. Pludselig kommer min mor op og beder mig komme med, fordi de har en overraskelse mere til mig i anledningen af at jeg jo fyldte 18 år. Jeg HADER overraskelser, men selvfølgelig gik jeg med, hvor jeg så fik et stramt tørklæde for mine øjne, for derefter at blive ført ud til bilen, hvor vi så kørte af sted. Jeg tror vi kørte rundt i byen i et kvarter og jeg anede virkelig ikke hvad der foregik eller hvor vi var.
Da vi endelig holdte ind til siden og slukkede bilen blev min angst for overraskelsen kun større. Min mor, som i øvrigt havde vildt kolde hænder, tog rundt om mig og førte mig ind gennem noget jeg tror var en havelåge. Kort tid derefter var der én anden og meget varm hånd der greb fat i min hånd – Virkelig ubehageligt, for nu var der pludselig en 3. person…
Det næste der sker er, at jeg fornemmer at jeg står i en lokale, en kælder, måske og så hører jeg lyden af den tatoveringsmaskine som skulle lave min allerførste tatovering.
Det var noget af en oplevelse, men jeg fik da min tatovering på min finger. Det skulle forestille en sommerfugl, men flere er kommet med adskillige kommentarer om hvorvidt det ligner en sommerfugl der skider eller et andet insekt med afføring hængende efter sig.
I dag fortryder jeg til dels den tatovering, da den jo sidder på min hånd, hvilket er ret umuligt at skjule. Jeg tror dog ikke jeg vælger at få den fjernet, for den betyder trods alt lidt, da det i bund og grund er en gave fra min mor.

Den tatovering jeg hader mest er den jeg har på mit ene håndled. På tatoveringen står der “Think positive” – Egentlig er det for mig et fint citat, da jeg dengang skar meget i mig selv, og derved kunne tatoveringen være en form for reminder til mig selv hver gang jeg tænkte på selvskade. Det hjalp også, men den er voldsomt dårligt lavet og så er den enormt skæv (ØV). Den skal i hvert fald dækket med et andet motiv på et tidspunkt.

Derudover har jeg en tatovering af en engel på mit andet håndled. Jeg har selv tegnet motivet, som er lavet til minde om min mormor. Min mormor døde for et år siden af kræft og jeg ville gerne have lavet et motiv på mit håndled som skulle minde mig om hende, når hun ikke længere var her sammen med os. Jeg tegnede tegningen ned på et stykke papir og viste den til min mormor en dag da jeg sad sammen med hende og min mor på det “hjem” hvor hun boede den sidste måned af hendes liv. Hun syntes om motivet, så jeg bestilte straks en tid hos en tatovør den efterfølgende fredag.
Jeg glædede mig til at vise min mormor det færdige resultat, men hun nåede desværre aldrig at se den, da hun døde kort tid efter. Det vigtigste for mig, er dog at hun i hvert fald nåede at se hvad jeg ville have lavet. Måske har hun også set den? Nogle tror jo på det åndelige. Det gør jeg også til dels, da jeg ellers kan blive enormt trist over tilværelsen og opleve et større savn til de jeg har mistet. Hvis jeg derimod tænker i åndelige retninger, kan jeg kun håbe på at vi alle ses igen!

Min seneste tatovering er et uendelighedstegn med mine søskendes navne rundt om. Egentlig har jeg kun én biologisk bror, som jeg dog også har en tatovering med på mit bryst, lige ved hjertet, hvorpå der står; “A brother is a friend by nature”.
Anyways, den her med mine søskende fik jeg lavet, fordi de alle er mine søskende uanset hvad der sker. Amalie og Mathias er mine stedsøskende, mens Maja-Luise er min halvsøster. Mine stedsøskende, min bror og jeg er vokset op side om side. Vi har kæmpet mange kampe sammen og også gået i børnehave sammen. Hvis vores forældre en dag ikke længere er sammen, vil de stadig have deres rolle som mine søskende i mit hjerte, MEN min mor og stedfar går vidst aldrig fra hinanden! 😀 😀

Hvad er jeres holdning til tatoveringer?