Behandlingen genoptages!

Endelig skal jeg igang med min behandling igen!
Til de som ikke ved det, lider jeg af personlighedsforstyrrelsen Borderline.
Jeg oprettede denne blog i sin tid, for også at skrive om min sygdom, samt behandling, for måske at kunne hjælpe andre i samme båd som jeg – Hvad enten det er patienter eller pårørende.
Jeg synes selv, at sygdommen er helt vildt svær at forstå og sætte sig ind i. Jeg forstår stadig ikke helt hvad jeg egentlig fejler, hvorfor jeg gør som jeg gøre, reagerer som jeg gør osv.
Alle de spørgsmål som jeg selv sidder med, får jeg snart svar på, og jeg glæder mig helt vildt, men er samtidigt også nervøs. Jeg har selvfølgelig en forventning til, at jeg vil blive bedre til at håndtere min sygdom, når jeg kommer i behandling, eller at jeg en dag helt slipper af med den. Borderline er en hård nød at knække, men de fleste kan, med en ordentlig behandling, nå dertil, hvor man kan leve et værdigt liv. Når jeg nu skriver værdigt, mener jeg i form af at kunne gøre de ting, som andre gør. Jeg v il rigtig gerne på en videregående uddannelse, have et job og lignende, men det kan jeg simpelthen ikke lige pt. på grund af min sygdom. Nogle dage, kan jeg stå op og tænke, Hey! Jeg kan da sagtens klare 37 timers arbejde om ugen, men dagen efter kan jeg måske have det helt vildt dårligt, og ligge under min dyne i flere dage, simpelthen fordi jeg er så deprimeret. Så nej, et fuldtidsjob eller en uddannelse som kræver meget af mig, kan ikke komme på tale lige nu, men jeg håber at det kan om et par år.
Den behandling jeg skal igennem, varer ca. 3 år, og består af et forløb med psykoeducation, individuel terapi og gruppeterapi.
Jeg starter ud med 3 måneders psykoeducation, og det er egentlig blot nogle timer, hvor vi patienter på holdet, får grundlæggende viden omkring den sygdom vi har tilfælles.
Terapien starter d. 22. marts, og derefter vil jeg løbende komme med indlæg omkring det hele, til de som kunne have interesse. Der er ikke vildt mange der lider af Borderline, men jeg ved, at jeg i hvert fald selv ville ønske, at jeg kunne læse på en blog, som blandt andet skrev om sygdommen, derfor vælger jeg selv at bryde tabuet, og gøre det!

Min blog skal selvfølgelig ikke kun handle om Borderline, men også alt muligt andet. Sygdom bliver simpelthen for trættende i længden, og skal ikke være det eneste mit liv drejer sig om, selvom det selvfølgelig er vigtigt at få et velfungerende liv, og en hverdag, hvor man ikke konstant er i skiftende humør, identitetskrise eller har angst for alverdens ting.