Sommerjakker

Min hudpleje rutine

Jeg har den værsttænkelige hud, hvis man spørger mig selv i hvert fald.
Jeg har urenheder og det irriterer mig grænseløst, men uanset hvad jeg end renser med, er der intet der virker efter hensigten. For det meste giver produkterne jeg prøver, kun værre hudproblemer, så nu er jeg kommet frem til nogle produkter, som holder min hud på ét stadie.
Jeg har været hos en hudlæge, og skal starte på den meget omtalte pillekur, isotretinoin, til august. Jeg glæder mig da til at se om de piller virker – Det gør de forhåbentligt.
Indtil da, må jeg bruge de produkter jeg pt. bruger. Der er ingen grund til at ødelægge min hud mere, end den er.
Jeg har altid troet jeg har fedtet hud, grundet mine urenheder, og en skinnende hud i løbet af dagen, men da jeg langt om længe fik foretaget en hudanalyse, viste det sig, at min hud var langt fra at være fedtet. Den er i stedet dehydreret….

Anyways, jeg glæder mig til at pillekuren kan begynde, også selvom jeg skal holde mig fra alkohol i det halve år, kuren står på, men det går nok lige. Jeg drikker heldigvis ikke så meget alkohol!
Jeg vil helt sikkert lave en update, når den tid kommer.

De produkter jeg pt. bruger til min hud, er;

Step 1. Jeg fjerner min makeup, uden renseprodukter. Jeg fjerner den blot med en klud, som er lavet specielt til formålet. Kluden jeg har er fra “Tupperware”, da min mor er forhandler, men en lignende klud kan købes HÈR eller på andre hjemmesider.
Søg blot på Google, efter “Klud til at fjerne makeup”, så kommer der et hav af resultater op.
Jeg er i hvert fald fan af sådan en klud, for min hud er meget skrøbelig, og ikke så glad for diverse midler til at fjerne makeup, så vand og klud er min hud fint tilfreds med!

Step 2. Rens eller scrub fra “Raunsborg”. Scrubben bruger jeg 2-3 gange om ugen, men rensen bliver brugt derudover.

Step 3. Et par produkter fra det meget omtalte mærke “The Ordinary”
Jeg bruger Hyaluronic Acid til min dehydrerede hud, samt Niacinamide til mine urenheder. Jeg ved ikke endnu om de to produkter har gjort eller gør nogen forskel for min hud. Jeg har ikke brugt dem så længe endnu.

Step 4. Propolis Creme fra mærket “Forever Living” Nogle mener, at Forever er fup. Det mener jeg nu ikke. Der er selvfølgelig delte meninger om det, og sådan vil det være med alting.
Jeg er i hvert fald glad for deres produkter, og benytter dem flittigt!

img_2839

img_2840

img_2841

img_2838

img_2834

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Sommerjakker